I Danmark har der været et solidt flertal imod ikke-vestlig indvandring i snart et halvt århundrede. Alligevel er her over 350.000. Men måske har populisterne - alias det demokratiske flertal af danskere - slet ikke skylden for terror i Norge – Christopher Arzrouni:
Arzrouni om Norge: “Jeg er overbevist om, at terrorister er så hårdhjertede, at debattens karakter hverken betyder fra eller til”
1. Har den offentlige debat om islamisme mm bidraget til den forbrydelse vi har set i Norge?
Arzrouni: Ingen af de nationalkonservative, jeg kender til, har udtrykt støtte til nogen som helst form for terror eller vold. Og nu vil visse kredse forsøge at få dem til at tie ved at gøre dem ”skyldige ved association”. Det er lumpent at udnytte terroren i Norge til det. [...]
Det var jo heldigt, at konservative alligevel ikke er “skyldige ved association”. For hvis folk, der er imod indvandring havde været medskyldige i den norske terror, hvor ville tilhængere af indvandring så ikke stå i forhold til islamisk terror i London, Madrid og flere andre steder?
Mere HER i Ræson.
De venstreradikale siger også noget. Det gør de jo evig og altid. “Lars Trier Mogensen om Norge: Den tavse accept fra den borgerlige mainstream har delvist legitimeret og bekræftet de højreradikale besættelsesfantasier”. “Den borgerlige mainstream”. Ha! Vi har jo ikke flere borgerlige medier i Danmark. Flere idiotiske udsagn her i Ræson.
Opdatering den 25. juli 2011 – Ræson fortsætter sin serie:
- Trine Mach: Problemet med retorikken fra dele af den parlamentariske højrefløj har været, at samfundet ikke har kunnet tegne en klar streg i sandet over for ekstremisterne
- Kasper Støvring: En fri debat fører ikke til forråelse, men forebygger vold
- Søren K. Villemoes: Nej, man kan ikke bebrejde debatmiljøet og højrefløjen generelt. Hvis vi bevæger os ind på den kollektive skyld, så har vi tabt.
- Arzrouni svarer Mach: Trine Mach og venstrefløjens hykleri
- Machs svar til Arzrouni: Den rabiate fødekæde



Seneste kommentarer