Iran truer ikke sikkerheden i de arabiske lande. Det gør derimod USA og Israel, mener de arabiske befolkninger i Mellemøsten og Nordafrika. Tre ud af fire arabere mener også, at der er forkert at forsøge at presse Iran til at standse sit atomprogram. Knap 4.000 indbyggere i Egypten, Jordan, Libanon, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Marokko er blevet spurgt i en ny stor meningsmåling og 80 procent af de interviewede mener, at USA og Israel er de største ydre trusler. Blot seks procent mener, at det er Iran. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag.
– Irans atomplaner opfattes klart som et beredskab til at ramme USA. Ikke som noget, der får konsekvenser for borgerne selv, siger Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier.
Regeringerne i Mellemøsten har derimod en anden mening. De ser på truslen fra de shia-muslimske lande med en helt anden alvor.
I 2004 formulerede Jordans kong Abdullah i en tale problemet med den shia-muslimske halvmåne eller “Shia Crescent”, som den hedder på engelsk. Problemet ses tydeligst i Irak: sunni-muslimer og shia-muslimer betragter hinanden som vantro.
De sunnimuslimske lande er bekymret hver gang, der er optræk til alliancer mellem de shia-muslimske lande, en bekymring, som især Israel deler. Ud over forskelle i religion er der en faktor mere, der deler de to islamiske grupper. Iranerne og flere befolkningsgrupper i nabolandene er ikke arabere. De er persere og der bor persere og/eller shia-muslimer i de omkringliggende lande, bla. i Afghanistan, Tajikistan, Uzbekistan, Tyrkiet, De Forenede Emirater, Bahrain, Saudi Arabien, Irak og Kuwait. Det persiske sprog er heller ikke et arabisk sprog, det er et indoeuropæisk sprog.
Det er derfra snakken om den shiamuslimske halvmåne kommer. Når man kigger på et kort over områder domineret eller med store grupper af shia-muslimer og/eller persere, kan man med lidt fantasi tale om et halvmåneformet område. Medregner man de mulige alliancer, Iran/perserne/shia-muslimerne optimalt set kunne gå hen at opnå, er der tilmed nogle, der taler om en shia-muslimsk/persisk fuldmåne.
De sunni-muslimske lande vil ikke finde sig i så stærk en “stormagt” i området. Et forsøg på at realisere “måne-drømmene” vil betyde krig i hele Mellemøsten. Iran har allerede succes med at infiltrere bla. Libanon, Palæstina og ikke mindst Irak. Hizbollah f.eks. er shia-muslimsk og Hamas betragter Iran som en ven.
Problemet er, at den shia-islam Iran har været domineret af de sidste årtier, er en meget aggressiv og islamistisk islam. Den er fuld af krigsforherligelse og had til Israel og USA, som de kalder hhv. den lille satan og den store satan. Det er også en ekspansiv islam med imperie-ambitioner om at genskabe Det Persiske Rige som det så ud, da det var på sit højeste og Irans religiøse lederes retorik svulmer af revolutionsromantik, martyriets glorværdighed og hellig krig.
De iranske ambitioner går ud på at ville herske over regionen og erobre landområder. Man kan sige, at shiaislam er midlet og at herredømme er målet. Det religiøse er godt nok andet og mere end bare overflade, fundamentalister er overbeviste om, at genkomsten af den 12. imam vil ændre verden, men de geopolitiske ambitioner kan sammenlignes med dem det gamle Sovjetunionen realiserede. Og der er her, man skal huske, at der inden længe kan være a-våben i hænderne på fanatikere, for hvem menneskeliv ikke spiller nogen rolle, når det gælder kamp imod vantro og magtbegær for imperiebyggeri.
Det er ikke uden grund, at de sunni-muslimske regeringer føler sig truede.
* * *
Nedenfor: selv på iransk territorium er der sammenstød mellem sunnier og shiaer:
Kilder: The Guardian, Information, Weekend Avisen, Berlingske Tidende via Uriasposten, Wikipedia.
Seneste kommentarer