Avisen 24timer har undersøgt omfanget af illegalt arbejde i Spanien og alene i den sydlige provins Almeria, arbejder der mere end 10.000 illegale indvandrere fra Marokka, Senegal, Gambia og Rumænien i landbruget. Denne provins står for intet mindre end halvdelen af EUs samlede grøntsagsproduktion.
Ved at bruge mere end 10 gange så meget sprøjtegift, som man gør i den danske grøntsagsproduktion og ved at betale de illegale indvandrere sølle 19 kroner i timen, kan Spanien holde priserne på frugt og grønt nede.

Som forbruger har man ikke en jordisk chance for at vurdere, om priserne skyldes kriminalitet som her i Spanien eller nogle af EUs forrykte landbrugsstøtteordninger. Jeg ved heller ikke, om det vil kunne hjælpe den politiske forbruger noget særligt, når problemet har det omfang. Det er svært at boykotte hver anden grøntsag.
Men jeg ved, at jeg er modstander af, at Spanien uhindret kan importere illegale indvandrere og dermed et gigantisk fattigdomsproblem til Europa. Vi løber en risiko for, at spanierne pludselig giver amnesti og uddeler opholds- og arbejdstilladelser til mennesker, som derefter vil kunne bevæge sig frit rundt i resten af EU.
Jeg mener, der bør være fængselsstraf for at beskæftige illegale indvandrere. Ved gentagelser bør man kunne fratages retten til selve erhvervet. Det bør også være udvisningsgrund, hvis arbejdsgiveren selv er indvandrer.
Det var ikke spor for meget, om EU havde flere fælles regler på dette område, som var stramme og som blev håndhævet. Spaniens eksport er nemlig ikke reelt fare. Når det kan lade sig gøre at producere grøntsager efter reglerne i Danmark, så kan det også lade sig gøre i Spanien. Jeg er ikke spor i tvivl om, at det kommer til at gøre ondt, når de skal lægge produktionen om til noget fornuftigt, men så må det være sådan. Kriminalitet skal ikke kunne betale sig.
Hvad de illegale indvandrere angår, kan de få et engangstilskud og en billet hjem. Det må kunne lade sig gøre at lave en ordning, der er nogenlunde sikret imod misbrug. Beløbet må gerne være pænt, hvis de melder sig frivilligt, det vil jeg hjertens gerne være med til at betale for. De skal bare ikke kunne bo her i EU. Det er det signal, der er det vigtige, hvis den illegale indvandring skal stoppes.
Kilde: 24timer og EkstraBladet
Seneste kommentarer