Hvad skal unge, veluddannede kvinder i Egypten stille op, når de har svært ved at få et job, sjældent kommer til orde i den offentlige debat, er genstand for sexchikane, når de bevæger sig uden for hjemmet, og behandles som andenrangs borgere i deres eget land?Indtil for nylig var mulighederne begrænsede, men nu har mange fået mæle gennem såkaldte blogs på internettet, hvor de i dagbogsform, læserbreve, kommentarer og fælles aktioner giver udtryk for deres holdning til udviklingen i Egypten.
Man diskuterer kvinders rettigheder, tvangsægteskaber, homoseksualitet, narkomisbrug, slør eller ej, de seneste film og deler de frustrationer, man oplever i hverdagen. Men der er også politiske tilkendegivelser, og i en situation, hvor det er risikabelt at udfordre statsmagten, foretrækker mange kvinder at ytre sig på nettet, hvor de kan forblive anonyme.
Sådan skriver Flemming Rose i en artikel i Jyllands-Posten, der desværre ikke er lagt på internettet. Bloggeren Rasha arbejder for tiden i USA, men har en egyptisk blog www.freedomfor-egyptians.blogspot.com. Hun siger i artiklen:
»Jeg var vred over det, jeg så i Egypten, fattigdom, uretfærdighed, social ulighed og krænkelse af menneskerettigheder,« siger Rasha over en kop kaffe på Starbucks i bohemekvarteret ved Dupont Circle tæt ved det pittoreske Georgetown.
»I USA har jeg set, hvordan man kritiserer præsidenten og kongressen uden at være bange. Folk bruger deres ytringsfrihed. I Egypten hersker der en kultur af frygt, som i årtier har gennemsyret samfundet. Det har fået apatien til at brede sig, og folk tror ikke længere på, at noget fundamentalt kan ændres. Vi har for mange gange oplevet, at muligheder for politiske og sociale forandringer er blevet spildt,« tilføjer hun.
Rasha mener, islams indflydelse i Egypten er stigende:
»Islam bliver brugt som et instrument til at undertrykke kvinder. Regeringen har et ansvar for at sikre lighed mellem mænd og kvinder, men de giver det religiøse alt for meget plads i det offentlige rum, og det bliver brugt mod os. Hvis en kvinde kritiserer uligheden med henvisning til, at vores arveret er dårligere end mænds, eller at vores vidneudsagn i en retssag tæller mindre, så bliver vi hængt ud som religionshadere, men det eneste, vi gør, er at forsvare vores ret til ligestilling. Det gør det meget svært, fordi religionskritik er tabu,« forklarer Rasha.
Det var også Rasha, der fra sin blog spredte informationen om, at en egyptisk avis havde offentliggjort Muhammed-tegningerne flere måneder før de voldsomme protester brød løs. Men det udløste ikke noget reaktion, før de omrejsende imamer fra Danmark iscenesatte den.
Artiklen omtaler også sexchikane, som er et stort problem i Egypten:
Sexchikane har været et af de områder, hvor bloggere er gået sammen i fælles protestaktioner, og hvor regeringen har følt sig presset til at behandle problemet i sine medier. 200 kvindelige bloggere gennemførte i september sidste år en aktion for kvinders rettigheder på en hjemmeside oprettet til lejligheden, og seks uger senere, da adskillige kvinder blev seksuelt forulempet af grupper af mænd i Cairos centrum, lykkedes det bloggere at tage billeder og lave udførlige reportager om krænkelserne, en video endte på YouTube, og et af ofrene etablerede sin egen blog – www.woundedgirlfromcairo.blogspot.com – for at fortælle, hvad hun havde været udsat for.
»Vi følte det, som om vi var i krig. Jeg havde tømt min forsvarsspray på et uendeligt antal fyre, som havde omringet os, men det var ikke nok. Vi fik vores bagdele, bryster og hver eneste tomme af vores kroppe befamlet,« skrev hun.
Også Berlingske Tidende har en artikel om Egyptens bloggere. Her kan man læse den sørgelige nyhed, at Sandmonkey er holdt op med at blogge:
Afskeden, der har fået blogger-kolleger og demokratiforkæmpere over hele verden til at bryde ud i støtteerklæringer og chok er på én gang nedslående – og opmuntrende. Nedslående fordi Sandmonkey begrunder sin exit med, »at det blev for hedt omkring ham.«
»Jeg tror ikke længere på, at min anonymitet bliver opretholdt, især med statslige sikkerhedsagenter, der snuser rundt i min gade og stiller spørgsmål om mig,« skriver Sandmonkey. »Jeg ignorerer det, på samme måde som jeg ignorerede alle de klikkende lyde, som mine telefoner pludselig sagde, eller sagen, som dommer Mourad har anlagt mod mine venner, og blev i stedet mere og mere modig og uansvarlig på et tidspunkt, hvor alle andre blev mere forsigtige. Det har taget mig tid at realisere den angst, der har grebet vores lille blogosfære.«
Det er blevet farligt at sige, hvad man mener i Egypten:
En anden anerkendt egyptisk blogger, Wael Abbas, (http://misrdigital.blogspirit.com/), som Berlingske har interviewet i Cairo, skrev for nylig til mig, at hans yahoo-mail var blevet slettet. Puf, verschwunden; hans login virkede pludseligt ikke mere, og adressen var slettet. Abbas har også modtaget anonyme opringninger, der spørger, hvor han arbejder, og blev for nyligt truet af en egyptisk autoritet i et talkshow for åben skærm.
Alt dette er deprimerende og viser, at Egypten efter et par år med demokratisk momentum igen er på vej ned ad slisken mod mere undertrykkelse og overvågning – mens Vesten, underdrejet i Irak, og bekymret over islamisters fremmarch, vender det blinde øje til.
MEN FORFØLGELSERNE illustrerer heldigvis også, at bloggerne gør en forskel. Ellers ville myndighederne ikke gide bekymre sig om dem. Når autoriteterne skruer intensiteten af jagten på bloggerne i vejret, er det et bevis på, at de har stigende indflydelse.
Wael Abbas’ og andre bloggeres offentliggørelser af politivold og tortur har de sidste to år vakt stor ravage. I november lagde Abbas et videoklip, som viser en gruppe politimænd, der torturerer og voldtager en buschauffør med et kosteskaft, ud på sin blog. Politiet straffede chaufføren for at gribe ind i en diskussion, hans fætter havde med politifolkene. Politimændene tog selv videoen med en mobiltelefon og spredte den for at ydmyge buschaufføren over for hans venner, forvisset om at ingen ville turde konfrontere dem med dem. Men dér tog de fejl: videoens tur i blogosfæren førte til, at politimændene er blevet retsforfulgt. Et helt nyt og epokegørende fænomen i Egypten.
Jyllands-posten nævner i sin artikel, at de egyptiske myndigheder ligefrem har oprettet et internetpoliti. Over halvdelen af Egyptens bloggere er kvinder. Her er lidt flere eksempler fra artiklen i Jyllands-Posten:
Kareem sidder desværre stadig i fængsel. Mine poster om sagen kan læses i denne søgning.
On February 7, a group of thugs attempted to confiscate his friend’s videotapes after they left Tahrir Square. The thugs handed the blogger and filmmaker over to military police for having violated the curfew. Amer spent one day in a local prison and was later shipped to an army jail in what he described as “the middle of the desert.”
Kareem, der bloggede under navnet, Kareem Amer, er blevet bortvist fra Cairos Al-Azhar Universitet, som han helt berettiget anklagede for muslimsk fundamentalisme. Kareems advokat har anket sagen til den egyptiske højesteret.
Egypt: Karim Amer sentence makes bloggers new target of the authorities 
Seneste kommentarer