Som den eneste etniske minoritet falder antallet af somaliere i Danmark hvert år. Fordomme og stigmatisering får dem især til at krydse Nordsøen og slå sig ned i Storbritannien
Det skriver metroXpress.
Dovne, ekstremister, nassere og khattyggere. Det er blot nogle af de fordomme, mange somaliere møder i Danmark.
Fordomme? Selv somalierenes talsmænd har opgivet, skrev samme avis ellers i 2010. Formanden for Det Somaliske Netværk i Danmark, Muhammed Gelle, og formanden for Den Somaliske Klub i Rødovre, Ahmed Dhaqane blev interviewet til brug for artiklen:
»Jeg har kastet håndklædet i ringen. Vi i de somaliske foreninger har gjort, hvad vi kunne de sidste 10 år for at stoppe misbruget. Vi har oplyst, og vi har advaret mod konsekvenserne: Børn, der mistrives, og brudte familier. Men det har desværre ikke hjulpet,« siger Muhammed Gelle.
Problemet er overalt:
Tidligere var det især midaldrende somaliske mænd, der kastede sig over de euforiserende blade. Men nu er deres halvvoksne sønner, og i nogle tilfælde også døtre, begyndt at tygge det amfetaminlignede stof ud af planten.
Sagen er helt enkelt, at politiet har intensiveret indsatsen og beslaglægger den somaliske khat. Derfor rejser somalierne til lande, hvor khat er lovlig. Men tag en dyb indånding og læs dette her – citat fra den første artikel:
»Hvis vi ser på racediskriminering i Europa, så er Danmark desværre rigtig godt repræsenteret. Vi sørger simpelthen for, at de har det så forfærdeligt, at de forlader landet,« siger centerleder på Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination Niels Erik Hansen.
Og det siger han altså om danskerne. Hetz imod en bestemt folkegruppe. Og han udbreder det i en videre kreds. Hvad er det nu, folk som Niels Erik Hansen plejer at mene, man skal gøre ved det?
Andre kilder: metroXpress, metroXpress, metroXpress, Jyllands-Posten, Jyllands-Posten, Jyllands-Posten, Jyllands-Posten,
Link opdateret.




Seneste kommentarer