Jeg deler ikke Pipes’ optimisme, men følger selvfølgelig udviklingen:
Min optimisme i forbindelse med den nye arabiske opstand
af Daniel Pipes – 1. Marts 2011
Hidtil usete politiske krampetrækninger over hele Mellemøsten, fra Marokko til Iran, afstedkommer tre overvejelser:
For det første passer disse oprør ind i et regionalt skakspil, som jeg har kaldt for Mellemøstens kolde krig. På den ene side står “modstandsblokken” anført af Iran og omfattende Tyrkiet, Syrien, Libanon, Gaza og Qatar; den forsøger at skabe uro i den eksisterende samfundsorden ved hjælp af en ny, der er mere fromt islamisk og fjendtlig mod Vesten. På den anden side står status quo-blokken anført af Saudi-Arabien og omfattende det meste af resten af regionen (herunder også indirekte Israel); den foretrækker, at situationen forbliver mere eller mindre som den er.
Magt i Mellemøsten vil sige, at Mariah Carey kommer og synger fire sange ved ens private selskab.
De første (undtagen Syrien) har en dagsorden, de sidste (bortset fra Israel) ønsker først og fremmest at nyde magtens frugter. (Tigre i bur, var det noget? Eller en privat koncert ved Mariah Carey?) De første nyder tiltrækningen ved at kunne tilbyde en vision, de sidste kan udsprede skydevåben, masser af dem.
Mere HER på Daniel Pipes hjemmeside. Kan også læses på engelsk samme sted – her. Findes også i National Review Online her, hvor man desuden kan få artiklen læst højt som mp3.
0 Kommentarer til “Mellemøsten: Daniel Pipes er optimist”