En norsk internetudbyder ved navn Imbera fungerer tilsyneladende både som anklager og dommer. De bestemmer selv, hvad der er ”krænkende” og hvad straffen skal være. Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Service fik uden varsel fjernet tre illustrationer fra sin hjemmeside af internetleverandøren. To af artiklerne var illustreret med Westergaards tegning af Muhammed med en bomben turbanen og en tredje artikel havde en akvarel af Lars Vilks.
Der er nærmest tale om et regulært indbrud. Domænet er privat ejendom, men firmaet mener, at norsk lov tillader deres indgreb. Norge har en såkaldt e-handelslov, som forpligter udbyderne til at vurdere indholdet på de sider, der sendes ud fra firmaernes servere.
Fra mange sider bliver det hævdet, at firmaet har fejltolket loven. Ellers er konsekvensen, at det er der sket for HRS, også kan ske for de norske aviser, som ikke selv ejer deres servere. Det svarer til at sætte postbudet til at vurdere, om ens post er lødig nok til at man må modtage den, siger en kritiker. En anden kritiker Nils E. Øy i Norsk Redaktørforening siger ifølge Dagbladet:
Alle de forutsetninger som må være tilstede for at en nettvert skal kunne gripe inn overfor et nettsted, kom ikke frem i dette innslaget. Ifølge e-handelslovens paragraf 18 kan en nettvert kun fjerne et innhold hvis det er ulovlig og hvis noen som føler seg berettiget krenket har tatt kontakt og forlangt det fjernet. Og da kan det først fjernes etter at det er konferert med den som eier innholdet, sier Øy.
Jyllands-Posten har også historien:
Det er uacceptabelt siger generalsekretæren i Norsk Presseforbund, Per Edgar Kokkvold til NRK:
“Dette kan få ufattelige konsekvenser. Juraen er én ting, men dette føjer sig ind i meget af det vi ser omkring os, at plakater, billeder og ytringer fjernes eller eller teaterforestillinger ikke tør vises af frygt for ekstremister.”
Eftersom tegningerne er tilladt i Norge, er der næppe meget tvivl om, at Imbera har begået ulovligheder, da de censurerede Human Rights Services hjemmeside. HRS skifter nu til Jyllands-Postens internetudbyder Linpro AS, som har tilbudt gratis drift af hjemmesiden i tre år.
Det underlige norske firma siger, at de fjernede tegningerne, fordi frygter sabotage og aktioner, – en profeti, der nu går i opfyldelse.
I Norge fyger det med opfordringer til boykot pga. firmaets holdninger til ytringsfrihed.
Andre kilder: NRK,



0 Svar til “Norsk hjemmeside udsat for censur”