Kronik: Demokrati er ikke gratis
Af Brian Mikkelsen, Kulturminister (K)
Blekingegade-banden er igen i offentlighedens søgelys. Og det er med god grund.
Med Peter Øvig Knudsens to dokumentariske bind om én af de mørkeste perioder i dansk samtidshistorie får vi nemlig et medrivende indblik i de ideologiske bevæggrunde for bandens terrorisme.
Det skal Øvig have tak for.
Resten HER.
Hvilken retssikkerhed?
Af POUL GUDBERG
Vi er blevet overhalet indenom af udviklingen i sagen om udvisning af to tunesere.
INDRØMMET. Jeg var en af dem, der som gammel forsvarsadvokat var endog meget betænkelig, da man i sin tid indførte terrorpakken og de meget retssikkerhedsindskrænkende regler for bl.a. forsvareres ret til at blive bekendt med faktuelle ting i sagerne.
Jeg var af den opfattelse, at der var tale om indgreb, som ikke kunne retfærdiggøres, endog ikke af de voldsomme begivenheder, som hændte 11. september 2001 i USA og senere hændelser i England og Spanien.
Mere HER. Og endnu en, der er blevet klogere:
Bondefornuft og Gaza
Af BODIL STEENSEN-LETH
FORMANDEN for Palæstinensisk Forening, Fatih El-Abed, skriver 16/2 tårepersende om »de sultnes revolution« i Gaza, om »børn, der går sultne i seng« samt om en hel befolknings »sult og fattigdom« - alt sammen forårsaget af den blokade, Israel for nogen tid siden iværksatte over for Gaza som svar på de raketter, der dagligt hagler ned over civile i Israel.
Araberne og alverdens medier brugte ord som »humanitær katastrofe« om blokaden.
Resten HER.
Upassende sympati
Det er da fuldstændigt vanvittigt, som omsorgen og bekymringerne for de sigtede tuneseres ve og vel har optaget medierne og til dels den politiske dagsorden.
Efter den uhyggelige afsløring af mordplaner mod Kurt Westergaard gik der ikke meget mere end nogle ganske få timer, før sympatien og medfølelsen med tegneren i stedte blev rettet mod de anholdte og disses familier.
Pressens fokus blev med ét rettet mod de sigtede tunesere, der nu kan risikere udvisning til Tunesien, adskillelse fra deres familier og lide den tort ikke at blive stillet for en dommer.
Mere HER.
Gevinst for friheden
DET ER IKKE, fordi jeg kender Kurt Westergaard. Jeg har som andre læsere af Jyllands-Posten nydt hans streg, men det er også alt.
Det er heller ikke, fordi jeg deler tro med ham; han har erklæret sig for ateist, og ateisme er sådan en trøstesløs affære. Måske har han mødt for mange dårlige repræsentanter for Vorherre, og den skade, de har forvoldt, er i sandhed en deprimerende affære.
Når det er sagt og vedgået, må jeg, ikke mindst efter hans optræden i DR-magasinet ”Ærligt talt”, bøje mig i respekt for den mand, ja, intet mindre end en hyldest er på sin plads.
Mere HER.
Øllebrøds-barmhjertighed
MIN HANDIKAPPEDE veninde i København, som er afhængig af sin bil, fik sent om aftenen 16/2 smadret sine bilruder. Tre hætteklædte unge smadrede ikke kun min venindes, men alle ruderne på bilerne i hendes gade.
Resten HER.
250 brændende skoler
OLE GERSTRØM skriver i JP 19/2, at Sverige i 2007 havde 190 brændende skoler.
Han kalder det terror, og det er jeg helt enig i, men hans tal passer ikke med Svenska Brandskyddsföreningens statistik. Den skriver, at tallet ligger på langt over 250 brændende skoler for 2007, dvs. over fem om ugen.
Samarbejde må der til
Hvorfor gør de pæne og fordanskede og danske muslimer ikke noget?
NÅR DER opstår en alvorlig situation i Danmark; en situation, hvis udvikling kan bringe befolkningens sikkerhed i fare, kan true borgernes og samfundets værdier, kan skade nationens omdømme over for venner og fjender, så har jeg gennem et langt liv flere gange, også under og efter den tyske besættelse, set og hørt udtrykket ”med alle til rådighed stående midler”, når forholdsregler, bekæmpelse m.v. skulle mobiliseres.
Danmark er nu i en situation, hvor børn af den muslimske tro, børn af troende muslimer har bragt landet i en situation, vi ikke oplevede i perioden 1940-1945
Mere HER.
Klogt, Birthe Rønn?
Af Marlene Harpsøe
FREMTRÆDENDE medlemmer af Det Islamiske Trossamfund mødte op til det demokratiforskrækkede Hizb ut-Tahrirs demonstration på Nørrebro med op mod 1.500 deltagere.
Signalet derfra var klart. Danskerne skal ikke bryde sig om at trodse islamiske love, ej heller i Danmark.
Mere HER.
Besindighed i debatten
Af Ole Nielsen
BØR HIZB UT-TAHRIR forbydes? Sådan lød spørgsmålet til læserne på JP’s netavis 20/2.
Hertil svarede 55 pct. ”ubetinget ja”, mens 36 pct. vil afvente Rigsadvokatens vurdering af, om et forbud er lovligt efter grundlovens § 78, der bl.a. har følgende ordlyd: »Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Resten HER.
Politikerne har ansvaret
AFDÆKNINGEN af mordplaner mod en tegner og en mangeårig vækst i kriminalitet begået af personer med anden etnisk baggrund giver enhver borger stof til eftertanke.
At en tegning skulle kunne begrunde tumulter, som vi oplever dem for tiden, er uden for enhver proportion, når man befinder sig i dansk kulturrum. Vil man se ”tegninger”, der for alvor vil noget, skal man tage en tur på Christiansborgs gange.
Resten HER.
Leder: Straf og signalværdi
NÅR POLITIET proklamerer, at det i den kommende tid vil gå målrettet efter, at der bliver rejst tiltale for brandstiftelse med langvarige fængselsstraffe for øje, vinder det givetvis forståelse i brede befolkningskredse.
De mange brandstiftelser i den senere tid har fået både politikere og politi til at signalere, at nok er nok. Efterhånden må det være skåret så meget ud i pap, at selv de formastelige forstår en smule af budskabet: brandstiftelse er ikke drengestreger, men alvorlig kriminalitet, der, ud over at koste enkeltpersoner og samfundet millioner af kroner, tillige sætter uskyldige menneskers liv og helbred på spil.
Resten HER.
Det konservative forsvar
Mikkel Thorup har 20/2 skrevet en på mange måder særdeles glimrende kronik i JP om konservatismens forhold til demokratiet.
Som en af de få herhjemme har Thorup beskæftiget sig med den arv, som konservatismen viderefører fra modoplysningen og den betydning, det har i dag.
Desværre er Thorups billede af både demokrati og konservatisme fortegnet.
Begge er forvrængede, så det naturligvis tjener til at styrke den modstilling, Thorup hævder, der findes mellem konservatisme og demokrati. Derfor bliver resultatet, at Mikkel Thorup - i stedet for sagligt at redegøre for det konservative korrektiv til den liberale demokratitanke - skaber et associationstrick.
Mere HER. Thorup HER. Og så er der en til, der vil give de militante muslimer mere krigstræning:
Militæret er løsningen
DEN DEL AF de danskere, der har været soldat, husker i reglen tiden som en ganske god del af deres ungdom. Det bevises af medlemstallene i landets soldaterforeninger.
Marineforeningerne har 10.000 medlemmer i 79 lokalafdelinger. 78 garderforeninger har 12.000 medlemmer inklusive ni garderforeninger i udlandet. Det oplyses at være verdens største medlemstal for et enkelt regiment.
Resten HER.
Hjørnesparket
VI LEVER I EN OFFERTID, hvor det hele i udgangspunktet er ”det her samfund”s skyld.
Men hvis nogen skulle forfalde til den opfattelse, at alle har lige adgang til offerrollen, afslører de en fatal uvidenhed om ”offergaverne”. Her gør et særligt bonussystem sig gældende, hvor intet er, som det giver sig ud for at være. Det er akkurat som et fotonegativ, der bliver slået om i positiv. Sort bliver til hvidt - og omvendt.
Mere HER. Desuden link HER til “Kort Sagt” og link HER til en ekstra “Kort Sagt” om Villy Søvndals udtalelser.
0 Responses til “Jyllands-Postens læserbreve 22. februar 2008”