Jyllands-Postens læserbreve 21. februar 2008

Herluf Hansen er en dårlig jurist

Af Mogens Camre

DEN MEGET forhenværende Herluf Hansen har engang læst jura. Det har han ikke fået meget ud af. I JP 21/2 vil han belære os om et lands ret til at udvise uønskede personer, som han tydeligvis ikke har forstået.

Efter alle folkeretlige principper har et land ret til at afgøre, hvem man vil tillade at indvandre. Derfor kan udenlandske statsborgere efter klare regler udvises, hvis forudsætningerne for deres opholdstilladelse falder bort. Visum tildeles også administrativt, og det kræver ikke en domstolsafgørelse at sende folk hjem, når et visum er udløbet. Dette er ikke nyt, og det er besynderligt, at islamisternes venner har kunnet skabe det indtryk, at der er noget fordækt ved denne praksis.

Resten HER. Hansen HER.

Kronik: Demokrati og retssikkerhed

Af Kai Sørlander, filosof og forfatter, Brønshøj

For kort tid siden afslørede Politiets Efterretningstjeneste (PET) en kreds af islamister, som planlagde at myrde tegneren Kurt Westergaard, fordi han var ophavsmand til den mest berømte af de såkaldte Muhammed-karikaturer: den, hvor Muhammed optræder med en bombe i turbanen.

Hvor medierne i første omgang havde hensynet til Kurt Westergaard i centrum, så skete der hurtigt en påfaldende forskydning af fokus. Man begyndte mere og mere at koncentrere interessen om retssikkerheden for dem, som planlagde mordet. To af dem er ikke danske statsborgere, men tunesere, og de trues nu med udvisning af landet. Det springende punkt er, at de står til udvisning, uden at deres sag bliver prøvet ved en uafhængig juridisk instans. Efter den gældende lovgivning kan udvisningen finde sted alene efter en indstilling fra PET, som bekræftes af justitsministeren og integrationsministeren. Der er altså i sidste instans tale om en politisk afgørelse.

Mere HER. Og nok et glimrende klarsyn:

Brug og smid væk

Af Petter Mathisen

HVORFOR INSISTERER vi på at bedømme muslimer efter de samme etiske, samfundsmæssige og politiske idealer, som vi selv har? Det er da helt urimeligt at pådutte dem noget dybfølt ønske om demokrati og individuel frihed - ingen af delene har jo legitimitet i islam.

Demokrati er noget, man kan bruge til at få magten og derefter smide væk. Den eneste frihed, islam bekymrer sig om, er friheden til at dyrke og ekspandere islam til at omfatte hele kloden. Begrebet fred har også en speciel betydning i islam - det er defineret som den tilstand, der opstår, når hele verden er underlagt eller konverteret til islam.

Mere HER.

En uhellig alliance

HVORNÅR fusionerer Det Islamiske Trossamfund og Hizb ut-Tahrir? Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at Det Islamiske Trossamfunds talsmand, Kassem Said Ahmad, førte an i Hizb ut-Tahrirs demonstration fredag rettet mod flere avisers genoptrykning af Kurt Westergaards Muhammed-tegning.

Det Islamiske Trossamfund forsøger i offentligheden desperat at klamre sig til en demokratisk fernis - desværre med assistance fra visse medier, der synes at betragte trossamfundet som en legitim politisk kombattant

Mere HER.

 Jyllands-Posten

Logren og kryben

SAMTIDIG MED, at Villy Søvndal i klar tale undsiger Hizb ut-Tahrir, inviterer integrationsminister Birthe Rønn Hornbech Det Islamiske Trossamfunds talsmand, Kassem Ahmad, til møde på sit kontor, endskønt han kort tid forinden har underløbet enhver moralsk adkomst til et sådant møde ved at gå i forreste række i en demonstration, arrangeret af Hizb ut-Tahrir.

Resten HER.

Hvor meget har han fortrudt?

Af Finn Rudaizky

TALSMANDEN FOR Det Islamiske Trossamfund, Hizb ut-Tahrir - demonstranten Kassem Ahmad - er, som Ralf Pittelkow udtrykker det (JP 20/2), en af de »falske moderate muslimer.«

Nu fortryder Kassem Ahmad tilsyneladende, at han deltog i fundamentalist-bevægelsens demonstration. Og han kunne jo slet ikke holde ud at høre en af demonstrationens talere, Khalid Amin, som truede det danske samfund og regeringen. Derfor gik han midt under demonstrationen.

Resten HER.

Leder: Søvndals klarsyn

MERE BEFRIENDE og klart kan det næppe udtrykkes. Villy Søvndal formulerer det, som mange tænker, når de oplever fundamentalistiske muslimer agitere for sharia og kalifat i det demokratiske Danmark.

»Gå ad helvede til.«

Resten HER. Og et kortere læserbrev, der også siger “forsvind” HER.

Tag godkendelsen

Udadtil er de ”bare” religiøse, indadtil er målet sharia-loven i hele verden.

AT KASSEM AHMAD deltager i en demonstration arrangeret af Hizb ut-Tahrir burde ikke komme som et chok. Efter 9/11 udtalte Abu Laban, at Osama bin Laden var en hædersmand. Trossamfundet har spillet en fremtrædende rolle i Muhammed-krisen, hvor resultatet af deres rejse rundt, var bål, brand og død.

Mere HER.

Oversæt og del det ud

SF FIK VED seneste folketingsvalg stor tilslutning - succesen skyldtes, at SF i Villy Søvndal har fået en formand, der forstår at udtrykke sine synspunkter, så de er let forståelige.

Villy Søvndal har nu klokkeklart udtrykt synspunkter, som de fleste danskere kan tilslutte sig.

Problemet er bare, at de fundamentalistiske indvandrere - dem, synspunkterne reelt angår - i mange tilfælde ikke kan hverken læse eller tale dansk. Villy Søvndals ”opråb” bør derfor oversættes til de sproggrupper, som alle de mange fundamentalistiske indvandrere forstår.

Resten HER.

Ligner det opportunisme? 

En stor opgave venter Villy Søvndal med at belære de andre i regeringsalternativet.

KÆRE VILLY SØVNDAL. Jamen dog - velkommen til den virkelighed, som vi andre længe har konfronteret og adresseret. Vel at mærke under tiljublende beskyldninger fra bl.a. dine menings- og partifæller, der hidtil har ment, at det er den rene racisme at sammenligne den rendyrkede, bogstavelige, korantro islamisme med noget blodigt, som vi har set for ikke så længe siden, og fromt ønsket dens tilhængere andetsteds hen.

Mere HER.

Bange for sandheden?

DET ER RENE og klare ord, der er kommet fra Villy Søvndal; ord, som for flere år siden skulle være kommet ud af statsminister Anders Fogh Rasmussens mund.

Mere HER.

Så er vi der igen

SMID DEM UD. Hån dem. Forbyd dem. Det er frygten, der driver værket, og det er ikke godt. Fra os selv hver især og fra forholdene i hjem og skole, henover samfundsliv til det globale kender vi tendensen: Med ondt skal det onde fordrives. Hårdt mod hårdt. Hævn mod hævn.

Konsekvenspædagogik hedder det på pænt dansk. Noget for noget.

Mere HER. Og endnu et par læserbreve om samme emne HER og HER.

Bedre sent end aldrig

HVOR ER DET befriende at se, at en politiker som Villy Søvndal fra SF træder i karakter og fordømmer Hizb ut-tahrir. Det er nok lige sent nok, men dog bedre sent end aldrig.

Forbavsende at se, hvor meget det bliver rost af hans proselytter. Måske har de fået deres bil brændt af - eller deres skole brændt ned. De har været nogle lurepassere, pladderhumanister, lige siden diskussionen om integrationen og ytringsfriheden tog fart. Der er andre, der har taget kampen op (DF), fordi de har set skriften på væggen.

Resten HER. Der mangler finansiering af det følgende forslag. Hvem skal betale?

Send dem på Tvind

Af Ibrahim Gøkhan

Tvind-skolerne har gode resultater med utilpassede unge.

BALLADEN I VESTBYEN har nået nye højder. Det er hverken tilfældigt eller tilsigtet, men uundgåeligt. Vi er vant til at kalde det forfejlet integrationspolitik og feje problematikken ind under det gulvtæppe, der i forvejen dækker over flygtninge og indvandrere, religiøse eller kulturelle muslimer, mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

Resten HER.

EU tager ansvar i Kosovo

Af PER STIG MØLLER  

JEG ER ENIG med Jyllands-Postens leder 19/2 vedr. EU’s håndtering af Kosovos selvstændighedserklæring, at EU bør stå sammen, og at det vestlige Balkan bør have en fremtid i EU. Men jeg er meget uenig med Jyllands-Posten i, at EU skulle have været uforberedt på situationen, og at EU ikke har ageret samlet.

Mere HER. Desuden link til “Kort Sagt” HER.

0 Responses til “Jyllands-Postens læserbreve 21. februar 2008”


  1. Ingen kommentarer

Leave a Reply




Ingen link herunder

Ingen link herunder

Blogportaler

Politblogs

Danske Bloggere

DanskeWeblogs.dk | Katalog af de danske blogs

Arkiv - kategori

Fundet på Snaphanen:

Arkiv - dato

februar 2008
m ti o to f l s
« jan   mar »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
2526272829  

Arkiv - måned

Ingen link herunder

Free Speech Online

Uriasposten om Danmarks Radio:

Et klart mønster tegner sig. Konservative medier får etiketten ‘højreorienteret’, hvorimod venstreorienterede får ‘uafhængig’, ‘velanset’ eller ‘troværdig’.

7. oktober 2007