Jyllands-Postens læserbreve 17. februar 2008

Der er flere gode i dag:

Krigen er i gang

Af SVEN OVE GADE

»I, DER tror! Bekæmp dem af de vantro, der er i nærheden af jer! Lad dem finde jer skånselsløse! I skal vide, at Gud er med de gudfrygtige.« (Sura 9, v.123).

Et budskab, eller snarere en befaling, der ikke er til at tage fejl af, og som er en del af virkeligheden for en ægte muslim, for, som det hedder i vers 89 i samme sura: »Til dem har Gud beredt haver med rindende floder; dér skal de forblive til evig tid. Det er den vældige sejr.« Paradis venter om hjørnet.

Nok kan stemmeføringen være forskellig, men det ildnende budskab går igen og igen i Koranen. Et eksempel er sura 4, v.76: »De, der tror, kæmper for Guds sag, og de, der er vantro, kæmper for afgudernes sag. Så bekæmp Satans venner! Satans list er svag.«

Mere HER.

En islamisk klub

DE TO islamistiske ledere af Tyrkiet, Recep Tayyip Erdogan og Abdullah Gül, toner nu rent flag.

Med ophævelsen af Mustafa Kemal Atatürks tørklædeforbud på tyrkiske skoler og offentlige institutioner, går Tyrkiet væk fra den ikke-religiøse stat imod den islamiske stat, som Erdogan og Gül hele tiden har arbejdet for.

Resten HER.

Muslimer i offerrollen

Af RALF PITTELKOW

Forleden morgen kunne man på tv høre integrationskonsulent Manu Sareen og chefkriminalinspektør Per Larsen diskutere de seneste døgns optøjer fra grupper af anden generations indvandrere.

Ifølge Sareen var én af forklaringerne på balladen, at de unge muslimer hele tiden så sig selv beskrevet som terrorister og lignende, når de åbnede en avis. Larsen var vist enig.

Men hvornår har noget dansk medie af betydning beskrevet muslimer som terrorister, hvis det ikke har været i forbindelse med, at muslimer faktisk optrådte som terrorister, planlagde at gøre det eller var under mistanke for at gøre det? Den islamiske terrorisme er jo ikke noget, medierne finder på.

Mere HER.

Jyllands-Posten 

Leder: Land i brand

TALRIGE PÅSATTE brande flammede i ugens løb op landet over og skabte en atmosfære af uhygge.

Unge mennesker med anden etnisk baggrund i alliance med stormtropper fra det autonome miljø slog især til i forstæderne til København og Århus, mens konsulenter og eksperter i mediernes fremstrakte mikrofoner forelæste om de unges vrede, frustrationer og altomfattende offerrolle.

Der er derimod ikke blevet talt meget om dårlig opdragelse, bandekriminalitet, misbrug og manglende uddannelse.

Læs mere HER.

Leder: De kriminelle

DET ER DEN 117. konflikt mellem unge ballademagere i Gellerup og de lokale myndigheder, som i øjeblikket udspiller sig.

Der er naturligvis forhold i det århusianske samfund, som irriterer nogle af de unge andengenerationsindvandrere. Af politisk korrekte medier betegnet som unge danskere med anden etnisk baggrund.

De vil gerne have et arbejde, og de kræver respekt af omgivelserne. Og hvad er det, de tilbyder til gengæld: Påsatte brande en masse, antændte biler og brande i containere, stenkast mod politi og brandvæsen samt trusler. Masser af trusler.

Regnestykket stemmer ikke.

Resten HER.

Tvangsarbejde til ballademagere

Af Jette Skive

FRA DANSK Folkepartis side gentager vi for 117. gang, at nok er nok.
Hvor svært kan det være at anholde den lille gruppe på en snes stykker ude fra Vestbyen, som politiet mener, der står bag al balladen her i byen?

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de i forvejen er kendt i det offentlige system.

Få fat i krebsen på dem og hold dem fast.

Uanset om de er første, anden eller tredje generation, så ikke mere blødsødenhed.

Resten HER.

I venstrefløjens vridemaskine

EFTER LÆSNING af Peter Øvig Knudsens to bøger om Blekingegade-bandens forbryderiske virksomhed, var koblingen til journalist Lars Villemoes nærliggende.

Villemoes - Informations enfant terrible - var den første, der i avisen afdækkede bandens utrolige aktiviteter.

Mens Øvig Knudsen ikke blev udsat for nævneværdig kritik fra den ellers altid så uartikulerede venstrefløj, kom kritikken fra en helt anden kant, bl.a. som formuleret af Jokerman her i avisen (18/1): »Der må være et eller andet, Øvig Knudsen har glemt at fortælle om banden, siden han kan være en så populær skikkelse og vinde pris på pris«.

Resten HER.

I bund

TO REPRÆSENTANTER for foreningen Al Aqsa blev nyligt frifundet i Østre Landsret for støtte til terrorisme.

Det glæder mig, for der var tale om støtte til nødlidende børn.

Imidlertid mente halvdelen af de seks dommere, at de anklagde burde dømmes, og at det troværdigt kunne ske på grundlag af materiale fra israelske militærdomstole.

Mere HER.

Hallo - er der nogen hjemme?

Af KARIN GAARDSTED, byrådsmedlem (S)

Det var umuligt at komme igennem til politiet en lørdag aften for at hente hjælp.

»MIDT- OG Vestjyllands politi - duuut - duuut - duuut - (et minut) - Der er ventetid, De vil blive betjent snarest - duuut - duuut - duuut (to minutter) - Der er ventetid, De vil blive betjent snarest - duuut - duuut - duuut (tre minutter)?.« I alt seks minutters duuuuuuutteri.

Det er lørdag aften, klokken er kun lidt i halv 10, jeg har været i biografen med en veninde, og nu er vi på vej i bil gennem byen, da vi ser en person sidde på kantstenen tæt ved Skivevejens rundkørsel. Der må være noget galt; vi holder ind og går hen for at se, om der skal hjælp til.

Resten HER.

Leder: Skjult kamera

AT TV-JOURNALISTIKKEN i disse år er i frit fald, behøver man blot at tænde for kassen i ny og næ for at blive overtydet om.

På det seneste har et nyt fænomen vundet indpas. Skjult kamera bruges i stigende omfang til at ”afsløre” og ”dokumentere” påstået kritisable forhold; ofte i den offentlige sektor, hyppigst i plejesektoren.

Det er dybt problematisk. Og de hændervridende forklaringer fra de ansvarlige i tv-branchen holder ikke en meter. Man udsætter personale og patienter for grove overgreb på deres personlige integritet. Det sker med påstand om, at kun brug af skjult kamera kan afsløre forholdene.

Resten HER.

Spilleregler i DR’s bestyrelse

Af Aage Frandsen, bestyrelsesmedlem i DR

Ole Hyltoft kommer med udokumenterede og ukonkrete påstande.

MIN KOLLEGA i DR’s bestyrelse Ole Hyltoft (OH) foreslog i avisen forleden, at DR’s bestyrelse skal have »et noget større ansvarsområde end nu«.

Mere HER. Hyltoft HER. Endnu et om DR HER.

Kronik: Opgiv de nationale test

Af EGON CLAUSEN, forfatter og redaktør, formand for den faglitterære gruppe i Dansk Forfatterforening

Er der virkelig ingen ansvarlige politikere, der formår at gribe ind og standse de nationale test, før de udvikler sig til en national katastrofe? spørger Egon Clausen.

Sidst i januar meddelte undervisningsministeren, at de nationale test blev aflyst for i år. Det var en god nyhed.

Ministeren føjede dog til, at man vil forsøge at gennemføre dem til næste år. Det var en dårlig nyhed.

Mere HER. Endnu er læserbrev om uddannelsessystemet HER.

Desuden link HER til “Kort Sagt”.

0 Responses til “Jyllands-Postens læserbreve 17. februar 2008”


  1. Ingen kommentarer

Leave a Reply




Ingen link herunder

Blogportaler

Politblogs

Danske Bloggere

DanskeWeblogs.dk | Katalog af de danske blogs

Arkiv - kategori

Fundet på Snaphanen:

Arkiv - dato

februar 2008
m ti o to f l s
« jan   mar »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
2526272829  

Arkiv - måned

Ingen link herunder

Free Speech Online

Uriasposten om Danmarks Radio:

Et klart mønster tegner sig. Konservative medier får etiketten ‘højreorienteret’, hvorimod venstreorienterede får ‘uafhængig’, ‘velanset’ eller ‘troværdig’.

7. oktober 2007