Der har på det seneste været et par interessante klummer i 180 Grader, der fortjener at komme med på bloggen:
“Sociologisk levende” islamforskning
Dagens klumme: Kim Møller skriver om sin bog om dansk islamforskning og om avisernes - til tider - bevidste fordrejning af dens indhold.
Af Kim Møller
Den danske islamdebat er polariseret i en grad, ingen kan være tjent med, hvad den store mediedækning om min nyligt udgivne bog, Vejen til Damaskus, om dansk islamforskning vidner om. For at forklare problemets karakter, vil jeg kort opridse bogens mere overordnede pointer.
Jeg påviser historiografisk, hvorledes den danske islamforskning har bevæget sig fra sprogvidenskabelige studier af Koranen, i retning mod sociologiske feltstudier af muslimer som enkeltstående individer. De forskningsmæssige modpoler er i den henseeende Frants Buhl (d. 1932) og Jørgen Bæk Simonsen (f. 1951). Hvor førstnævnte professionaliserede den danske islamforskning i 1880′erne, blandt andet ved at tage det store opgør med den kristen-fundamentalistiske tilgang (Islam er løgn, fordi Kristendommen er sand), så viser min analyse, at sidstnævnte omkring 1988-1990 undsiger sit tidlige forfatterskab, og nu qua sin accept af enkeltstående muslimers trosbaserede opfattelse, reelt islamiserer islam som forskningsobjekt. ‘Gone native’ kalder man det indenfor antropologien.
Læs resten af Kim Møllers klumme HER. Desuden link til Kim Møllers berømte blog Uriasposten HER.
Venstrefløjens sorgarbejde
Weekendklummen: Henrik Gade Jensen funderer over det mærkelige forhold, at sandheden først er sand, når en venstreorienteret har udsagt den.
Af Henrik Gade Jensen
Mønsteret følger tidsånden: sandheden kan først siges, når en venstreorienteret udtrykker den. Sådan er det også med Blekingegadebanden. Da journalist Lars Villemoes skrev de første afslørende artikler i Information, var det helt forkert og forfærdeligt. Han blev sat fra bestillingen. Den slags kunne man ikke skrive.
I dag sælger Peter Øvigs bøger som populære kriminalromaner. Selvom der ikke er bragt radikalt nyt frem, som Lars Villemoes ikke kunne afdække dengang. Øvigs bøger har bidraget til at rykke tidsånden. Det er godt. I dag kan der tales om politimord og terrorisme som det, det er: politimord og terrorisme. I dag er der forargelse over det uopklarede mord på den 22-årige betjent i Købmagergade. Selvom der stadig kan udtrykkes urimelig fascination af gruppens arbejde og professionalisme.
Læs resten HER. Desuden link til Henrik Gade Jensens hjemmeside HER.




0 Responses til “Klummer fra 180 Grader”