Det er en dybt alarmerende melding. Læg mærke til ordet offentlige. Iran er nemlig ved at have færdigbehandlet en række retssager imod de studenteroprørere, der har været aktive de senere år. Det drejer sig blandt andet om ligestilligs-forekæmpere.
De iranske myndigheder forfølger kvinder, der ikke er tilstrækkeligt underkuede. For eksempel har man netop lukket et dameblad Zanan, som har markeret sig i bestræbelserne på at skaffe kvinder flere rettigheder. Det skriver Iran Focus.
Ligestilling er uislamisk og kritiserer man den manglende ligestilling, har man kritiseret islam. Det udlægges som blasfemi eller ligefrem som frafald fra islam. Man kan med god grund mistænke, at Iran nu vil henrette systemkritikere i lukkede fængsler for at undgå, at det ulmende oprør bryder ud i lys lue.
Lederen af Irans domstole har udstedt en ordre, så han fremover skal godkende alle offentlige henrettelser – fotografering bliver også forbudt.
Ingen foto. De kunne jo ophidse masserne. Ordren kommer fra lederen af Irans domstole, ayatollah Mahmoud Hashemi Shahrudi, skriver Jyllands-Posten. Mange af henrettelserne i Iran sker i forvejen i lukkede fængsler – også de fem, der har fundet sted i dag. Fra en anden artikel i Jyllands-Posten:
De henrettede er dømt for mord, voldtægt, røveri og bortførelse, og det er forbrydelser, der lige som narkosmugling kan give dødsstraf.
Ja, hvis man vil af med folk, skal de henrettes for de anklager, som i følge shariaen giver dødsstraf. En meget stor del af anklagerne er falske. Det er meget glædeligt, at EkstraBladet skriver følgende. Det er sjældent, man ser en dansk avis anføre et forbehold:
![]()
I Iran kan man blive idømt dødsstraf for voldsomme forbrydelser som mord, voldtægt og kidnapning, men præstestyret idømmer også dødsstraf til homoseksuelle. Ofte uden – eller med uretfærdige – retssager.
Så kom vi da så langt. Men der er bare lige det ved det, at en stor del af de henrettede homoseksuelle slet ikke var homoseksuelle. Det er ofte systemkritikere, der henrettes som homoseksuelle for at ydmyge de efterladte. Iran er allerede oppe på 32 henrettelser i år.
Den norsk menneskeretsaktivist Mahmood Amiry-Moghaddam spåede allerede tirsdag, at henrettelser var på vej. Han oplyste, at 20 dømte var overført til Evin-fængslet, formentlig med henblik på at hænge dem.
Det skriver Jyllands-Posten. I følge EkstraBladet skulle nogle af de 20 have fået en længere frist til at frembringe nogle blodpenge. Rige muslimer henrettes som regel ikke. De kan betale sig fra det. Islam er jo så moralsk, ikke sandt?
Pågældende iraner i Norge plejer for øvrigt at være ret velorienteret. Det kan godt undre mig lidt nu og da. Det er afgjort ikke nemt at få informationer ud af Iran…
Andre kilder: TV2, Kristeligt Dagblad, Kristeligt Dagblad, VG, International Herald Tribune, NCR-Iran, Iran Focus, Iran Focus,


0 Svar til “Iran vil mindske offentlige henrettelser”