Veritas Universalis

Og det bliver de ret tit. Derfor får Københavns Barndvæsen nu en voldspolitik, der går ud på, at mandskabet først og fremmest skal redde sig selv. De skal fremover afbryde opgaven, hvis de angribes. Det kunne eksempelvis være hjertemassage.

Københavns Brandvæsen vil fra nu af køre sin vej og afvente at politibeskyttelse når frem. Hvis altså politiet lige har en ledig vogn og tilstrækkeligt med betjente til rådighed.

I gamle dage drejede det sig om at redde andres liv, men det var dengang vi havde en vestlig civilisation i Danmark. Det er fortid nu. Islamiseringen og indførslen af voldssamfundet er ved at have afsluttet sin grundlæggende fase.

Jens Jäpelt, sikkerhedsleder i Københavns Brandvæsen siger i følge Berlingske Tidende:

Voldspolitikken har man talt om længe på de københavnske brandstationer, hvor personalet kender vold mod redningsmandskabet alt for godt. Ifølge Jäpelt er det blevet værre. »Vi har en fornemmelse af, at episoderne nok spidser til«

Jo, det er jo altså også den fornemmelse, vi andre har.

Hos Reddernes Landsklub beklager næstformanden, Vagn Flink, udviklingen. »I 2007 har vi haft en voldsom forøgelse. Hvad den skyldes, ved vi ikke«

Det er sørme da også godt nok mærkeligt. Hvad kan det mon være?

I Slagelse kæmpede brandvæsenet sidste sommer med grupper af beboere i Nordbyen, hvor der gentagne gange blev kastet sten mod brandfolkene.

Da politiet fandt ud af, at gerningsmændene planlagde at lave et baghold nytårsaften, troppede betjente, SSP-konsulenter og brandfolk op i en moske i området. De fik imamen til at tage afstand fra angrebene.

Imamen. Muslimer. Moskeen. Islam. Vold. Men faldt tiøren? Nej!

Vicepolitiinspektør Jan Schmidt siger, at han ser angrebene som et udtryk for uvidenhed:

»Det er vores opfattelse, at de ikke kunne kende forskel på myndighederne - politiet og brandvæsenet var ét fedt«.

Men der blev gjort et stort arbejde med at fortælle, at brandfolkene såmænd blot er almindelige mennesker, der smider, hvad de har i hænderne for at hjælpe, når det brænder.

Aha. Muslimer kan altså ikke se forskel på en brandbil, en ambulance og en politibil. De tror, at ambulancer er fjendtlige? At de ubevæbnede læger og reddere udgør en trussel?

Nå, jaså. Det er der, hunden ligger begravet. Der kan man bare se. Hvor tit er det da sket, at muslimer her i landet er blevet angrebet af ambulancer, om man må spørge? Eller af brandbiler? Efter at flere generationer af muslimer personligt har erfaret, at der endnu aldrig har fundet et eneste angreb fra ambulance- og brandfolk sted, tror man altså, at redningskøretøjer skal bekæmpes med vold, brandstiftelse, sten og våben og anden personfarlig kriminalitet.

Forklaringen på steningerne, de påsatte brande og lignende er altså, at muslimer ikke kan kende forskel på ambulancer, brandbiler og politibiler.

Man skal godt nok høre meget, før ørerne falder af.

Måske forklarer det noget, at denne historie oprindeligt stammer fra Politiken? Førende avis i nationalt selvhad, landsskadelig virksomhed, selvcensur, humanitærpopulisme og appeasement. Orwell har ikke levet forgæves.