Efter at Schengen-reglerne er lavet om, er der mange tjetjenske flygtninge, som prøver at komme videre fra Polen eller Ukraine, både fordi der er bedre forhold, men også fordi de har slægtninge i for eksempel Tyskland, Danmark eller Norge, siger Thomas Bindesbøll Larsen, der er formand for Støttekomiteen for Tjetjenien.
Det skriver Berlingske Tidende. Foreløbig er det blevet til 42 mennesker i 2008, men mange flere er på vej. Om jeg fatter, hvad vi skal med piv-åbne grænser. Flygtninge skal hjælpes i nærområderne! Der er hundredvis af muslimske lande, muslimer kan flygte til.
Og jeg fatter heller ikke, hvad russerne vil med 1,1 million muslimer. Lad dog Tjetjenien sejle i sin egen sø. Lad dem få selvstændighed og byg en mur langs grænsen. Helst hele vejen rundt. Landet er jo nærmest en del af Mellemøsten.
Andre kilder: Kristeligt Dagblad, EkstraBladet,
Great post! Thank you very much!
Hvis nogen ved sine fulde fem skulle være det mindste i tvivl om, hvorfor tjetjenske flygtninge – der i dén grad må siges at have krav på både ordet forfulgte og på ordet flygtninge, og ikke “indvandrere” – så hermed lige til orientering en god/rystende artikel fra Berlingske om én af de ganske få tjetjenere, som heldigvis har kunnet få asyl og hjælp her i Danmark. Hædersmanden Aslambek vil – som det fremgår – være mærket for livet af de forbande svinestreger, som Putins “Einatzkommando’s” har tilføjet ham.
Vi har lige i går husket på Auschwitz-dag 2007, med løftet om “Aldrig mere”! – også ifølge dét løfte her er det en pligt at hjælpe folk i virkelig nød og forfølgelse. Det ville klæde en del at huske på det i denne forbindelse.
Mvh
Thomas B L
————-
Fra Berlingske Tidende, 22. november 2006:
http://www.berlingske.dk/article/20061122/danmark/111220040/
I ly for krigens rædsler
**************************
Efter knap et år kom Aslambek Sulumok i behandling for sine traumer efter krigen i Tjetjenien. Inden da havde han konstante mareridt og skældte ud på sin familie. I dag kan han igen sove om natten. Ifølge Aslambek Sulumok selv har behandlingen reddet ham og hans familie.
Af Jeppe Bangsgaard
Onsdag den 22. november 2006, 03:30
»Om natten, når jeg sov, slog jeg mine ben og hænder til blods mod væggen. Jeg drømte hele tiden om, at nogen prøvede at kvæle mig – drømte om alt det, jeg havde været igennem.« Sådan husker Aslambek Sulumok tiden før, han kom i behandling for sine traumatiske oplevelser i Tjetjenien. Under krigen i Tjetjenien blev han i 2003 taget til fange af russerne og spærret inde i en celle i en kold garage.
Han blev slået over hele kroppen, og først efter tre måneder slap han ud.
»Jeg var heldig – en anden, som jeg var fanget sammen med, er forsvundet, og man har aldrig fundet ham siden,« siger Aslambek Sulumok.
Vinteren på det kolde gulv gav Aslambek Sulumok betændelse i prostata, og han havde ondt i hele kroppen. Alligevel blev han ved fronten, mens hans kone og deres fire børn flygtede fra Grosnij til Danmark i april 2003. Et år senere fulgte han selv efter, fordi han var for fysisk ødelagt til at deltage i krigen.
Psykiske traumer
Men det var ikke kun fysikken, den var gal med. Han havde også fået psykiske traumer af sine krigsoplevelser. Det viste sig, da Aslambek Sulumok i Danmark blev genforenet med sin familie efter at have været adskilt fra dem i tre år.
»Da jeg kom til Danmark, håbede jeg på, at vi kunne lave en familie igen, men der kom nogle gevaldige problemer. Jeg skældte min familie ud, og de gik mig på nerverne. Jeg beskyldte dem for, at det var på grund af dem, jeg havde svigtet mine kammerater og forladt Tjetjenien. Min familie havde ikke fortjent det, men det skete altså,« husker Aslambek Sulumok.
Først i dag kan han se, at det var oplevelserne under tilfangetagelsen, som gjorde, at han reagerede voldsomt over for sin familie.
»Min familie har aldrig set mig sådan før,« siger Aslambek Sulumok og fortæller, hvordan hans kone og børn levede i konstant frygt, fordi han truede dem med at tage dem med tilbage til Tjetjenien, selvom de absolut ikke havde lyst til at forlade Danmark.
I behandling efter et år
Efter knapt ét år i Danmark kom han i behandling på OASIS, som er et behandlingshjem for flygtninge med krigstraumer. Her fik han psykiatrisk medicinering og samtaler med en psykolog. Desuden blev han henvist til en fysioterapeut for sine smerter i kroppen.
»I starten var jeg overbevist om, at jeg var uhelbredelig syg, men efter samtaler med psykiateren fik jeg at vide, at der var nogle ting, jeg ikke kunne blive fri for, men andre som jeg hurtigt kunne blive kvit,« fortæller Aslambek Solumok, der i dag er 51 år og bor med sin familie i Allerød.
Det krævede overvindelse for Aslambek Sulumok at tage imod psykologhjælp, men det har været en stor hjælp for ham.
»Jeg har aldrig været til psykolog før, fordi hos os regnede man det for en slags svaghed, hvis man gik til psykolog, men det har reddet mig at snakke med psykologen,« siger Aslambek Sulumok og fortsætter:
»Fysioterapien og psykologbehandlingen her på OASIS har hjulpet mig så meget, at jeg fra nytår kan begynde at arbejde igen.«
Aslambek Sulumok har prøvet at arbejde som byggeteknikker, som er hans fag, men det kunne han ikke holde til fysisk. Nu har han så fået et job på et lager, hvor han skal køre gaffeltruck.
Han går stadig til psykolog én gang om ugen, og han har fået at vide, at der vil gå noget tid, inden han kommer helt over sine traumatiske oplevelser. Hjælpen på OASIS har alligevel været altafgørende for ham.
»Det er absolut en hjælp, jeg har fået her. Hvis ikke jeg var kommet her, ved jeg ikke, hvor jeg ville være i dag. Det er takket være behandlingen her, at min familie forblev familie. Nu tror jeg på, at jeg ikke mister min familie,« siger Aslambek Sulumok, der har fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark.
—– ends —–
Selvfølgelig skal de have hjælp, Thomas. Men de skal ikke bo her.
Godt, at vi er enige om at her er virkelig hjælp behov. Og Aslanbeks skæbne er kun en af mange lignende, men som vi meget sjældent hører om. Husk også, at moralen blandt de relativt få tjetjenske flygtninge i Danmark er et udpræget og meget disciplineret ønske om snarest at kunne vende tilbage til et frit (og sekulært!) Tjetjenien, fri for både fordrukne russiske voldtægtssoldater eller for gale Wahhabitter.
De tjetjenske flygtninge i Danmark, og som jeg kender, er overhovedet ikke religiøse fanatikere, de kan bedst sammenlignes med f.eks. mange kurdere, der flygtede fra Saddams folkemord gennem årtier, eller med de bosniske og albanske flygtninge på flugt fra Milosovics barbariske folkemord på Balkan i 90′erne. Tjetjenerne er ikke formummede sjæle, hverken åndeligt eller politisk. Det er civiliserede mennesker, ligestillede kvinder uden slør, og alle med meget høj arbejdsmoral og med stor respekt og taknemmelighed overforfor det danske samfund, som for mange af dem er et erklæret forbillede på et demokrati og et retssamfund.
Problemet er derudover, at dét der kaldes “nærområdet” omkring Tjetjenien overhovedet ikke er sikkert land for en hårdt prøvet flygtning som f.eks. Aslambek og hans familie. Det ludfattige Georgien har med få ressourcer prøvet at hjælpe mange tjetjenske flygtninge, men her har man selvsagt ingen ressourcer til overhovedet at kunne hjælpe alle torturofre eller de tusinder af forældreløse børn og krigsinvalider. Og resten af “nær”området er under total Putin FSB-kontrol.
Som bekendt bliver hele Putins Rusland i uhyggelig grad stadigt mere nationalistisk, Sovjet-imperie-nostalgisk, og udpræget racistisk overfor alle kaukasere generelt , og dét fuldstændig uanset om man er “folkekirke”-moderat muslimsk tjetjener eller fra det (kristne) Georgien. For gammelbolsjevikerne og nynationalisterne er alle kaukasere blot “de sorte”, ren racisme.
Russisk anti-semitisme er også i uhyggelig stærk vækst, se mere her, bl.a fra Unionen af jøder i det tidl. Sovjetunionen, UCSJ, og deres seneste rapport:
http://www.fsumonitor.com/stories/012508BM.shtml
Der hersker desværre mange udbredte myter og generaliseringer, i bedste fald udsprunget af ren historisk uvidenhed, om de nu næsten 150.000 tjetjenske flygtninge i Europa. Især at de skulle være religiøse fanatikere, det er jo tværtimod …! Som sagt er det store flertal hårdt plagede og glemte skæbner. Der er uhyggeligt mange krigsenker, mange børn. Hvad skal de arme mennesker dog gøre? De bliver frotsat massakreret og forfulgt derhjemme, op imod en fjerdel af befolkningen er blevet myrdet af russerne siden 1994! Og de bliver forfulgt overalt i Putins Rusland.
De fattigste EU-lande (og tidligere jertæppe- nationer) kan ikke klare at hjælpe de tjetjenske krigsflygtninge, skønt både de fattige baltiske og andre østeuropæiske lande langt, langt bedre end andre nationer rent historisk og mentalt forstår, hvorfor tjetjenerne har brug for hjælp. For både baltere, polakker og tjekker kender selv til brutale sovjetiske imperialist-støvler og til blodig undertrykkelse. Tjekkiets Vaclav Havel hører til dem der ikke glemmer tjetjenerne – og han er som bekendt en både modig og velafbalanceret demokrat, der altid har sloges for frihed for alle – og altid med et stort F…!
Sidste link, hvis nogen skulle være i tvivl om hvorfor tjetjenere flygter, og om hvilke uhyrlige nazi-forbrydelser den russiske hær – ustraffet! – har begået overfor den tjetjenske civilbefolkningm kan man f.eks. finde her (og uden at jeg et øjeblik glemmer tjetjensk terror, der er aldrig undskyldning for nogen terror, og uanset hvem der begår den – punktum!), men dét man bl.a. kan se her nedenfor er simpelthen kun at sammenligne med de værste historiske SS-forbrydelser.
Skam derfor over det såkaldt “internationale samfund”, der ikke engang blot forsøger at drage de ansvarlige Putin-fascist-generaler for et regulært krigsforbrydertribunal for dette forbandede svineri:
http://www.hrvc.net/htmls/torture.htm
http://www.hrvc.net/htmls/images_2.htm
http://www.hrvc.net/index.htm
Mvh.
Thomas B L
Jeg mener stadig, at muslimer bør flygte til og/eller indvandre til muslimske lande. Jeg vil ikke være med til flere afsavn. Det kulturtab, vi lider er frygteligt og jeg vil have en genopretning af vores værdier!
Men vores demokratiske værdier og universielle frihedsrettigeheder skal ikke gradbøjes opportunstisk, for ellers svigter vi dem jo selv! Og så kan vi ikke forlange hjælp af nære eller fjerne naboer den dag vi måske selv måtte have brug for igen at kunne flygte, ligsom en del af min fars modstandskolleger i perioder måtte gøre det til Sverige eller England under nazisterens besættelse af Danmark.
Vi kan som lille land og nation hverken rumme eller påtage os et ansvar for alle verdens flygtninge fra diktaturer og fascisme, men vi skal dæleme stadig yde vores andel, OG til de rette. Og vi både kan og skal kunne hjælpe både en fantastisk modig enkeltperson som f.eks. Ayaan Hirsi Ali, eller modige tjetjenere som f.eks. Aslambek, tidligere beskrevet i Berlingeren.
Skulle vi bare have smækket dørene i overfor alle flygtninge i 90erne fra f.eks. Bosnien, Kosovo, eller tidligere fra kurdere fluget fra fascist Saddam, eller i 1980erne for flygtende afghanere, undsluppet de sovjetiske besættere og mordere – og så blot dengang have sagt: “Beklager, I er alle på papiret “muslimer”, så derfor kan vi som gode og næstekærlige “kristne” danskere desværre overhovedet ikke tage imod blot een eneste af jer. I må i stedet tage videre til de reaktionære, facistiske despot-regimer i Mellemøsten … ?
Den slags kynisk apartheid holder ikke en meter, og da slet ikke hvis man vil undgå “værditab” overfor egne grundlæggende demokratiske værdier og principper om at hjælpe helt åbenbare ofre for folkemord og racisme.
At tie er at samtykke, og at svigte ægte flygtninge fra vore dages udgaver af folkemord a la Hitler, vil være at svigte den frihed og dét demokrati, som folk i milliontal tidligere har givet livet for at bevare.
Det var ingen elendigere end Neville Chamberlain, der i sin tid i 1938 solgte Europas (øst)europiske befolkninger, og dermed bl.a. millioner af europæiske jøder og andre “undermennesker” ved sin kyniske holdning om, hvorfor man dog skulle ‘gå i krig og dø for lande og navne på steder, vi dårligt nok kan udtale’…
Heldigvis for den frie verdens overlevelse og for vores fælles eftermæle kom der en Churchill til, og jeg bliver i citaterne fra hans tiltrædelse, med disse hans ord som altid bør huskes: “I valgte skammen for at undgå krigen – i stedet har I nu fået begge dele”.
Mvh.
Thomas
En meget svulstig retorik. Der mangler jordforbindelse. Mange mennesker vil gerne hjælpe muslimer i nød, men muslimerne skal ikke bo i Vesten. Det har været forsøgt og resultatet er en katastrofe. De kan få økonomisk hjælp og hjælp til at bosætte sig i andre muslimske lande, men de kan ikke slå sig ned her.