30 personer er bekræftet omkommet, men eksperter tror, at dødstallet stiger yderligere. Blandt de dræbte er 11 ansatte ved FN-kontorer i Algier, bl. a. en 39-årig dansker.
Bomberne var rettet mod et FN-kontor og Algeriets forfatningsdomstol. Angrebet er det blodigste mod FN siden august 2003, da 23 FN-ansatte døde ved et angreb mod FN i Bagdad.
Det skriver TV2. I en anden artikel på TV2s hjemmeside står der:
De to bilbombeattentater i Algeriets hovedstad, Algier, blev udført af Salafistgruppen for Bøn og Kamp (GSPC), den nordafrikanske gren af terrornetværket al Qaeda.
Den ene bombe eksploderede i en skolebus foran retsbygningen og mange studerende blev dræbt. Den anden bombe sprang foran FNs bygning. Omkring 200 mennesker blev såret under denne muslimske fredsaktion. Der var tale om selvmordsbombere og begge mænd menes at være algeriere.
Internationale kilder bla. International Herald Tribune angiver dødstallet til 31, som er det antal Algeriets indenrigsministerium har oplyst, men som mange andre aviser skriver de samtidig, at andre algeriske myndigheder taler om mere end 70 dræbte. Wikipedia har tallet 67 omkomne.
Andre kilder: TV2, Jyllands-Posten, Jyllands-Posten, M&C,
Opdatering den 14. december fra EkstraBladet:
Udenrigsministeriet frigav torsdag navnet på den 39-årige dansker, der blev dræbt ved en terroraktion i Algeriet tirsdag. Hans navn er Steven Robin Olejas
Steven Robin Olejas efterlader hustru og tre børn.




0 Responses til “Algeriet: dansker blandt de 31 omkomne i terroraktion”