Ytringsfrihed: Iransk-hollandsk kunstner modtager dødstrusler. Hendes billeder kan ikke udstilles.
Haags Gemeentemuseum vælger at fjerne en række billeder fra en udstilling, der åbner i den hollandske by den 15. december. Samtidig er kunstneren blevet nødt til at gå under jorden efter dødstrusler.
Sagen gælder fotografier skabt af den eksil-iranske kunstner Sooreh Hera, forestillende to homoseksuelle mænd, der bærer masker af profeten Muhammed og hans svigersøn Ali.
Museet bestrider, at man handler under indflydelse af muslimske trusler. Det er en frivillig beslutning, lyder det.
Forrige uge fik Sooreh Heras billeder opbakning af museets direktør Win van Krimpen.
»Som museumsdirektør følger jeg ikke politiske kriterier. Jeg standses ikke af mulige sikkerhedsrisici. Jeg synes simpelthen, det er enestående værker,« lød det da. Han overvejede også, at købe Heras fotografier til sit museum.
van Krimpen skiftede imidlertid mening i weekenden og vil nu udelukke de meget kontroversielle billeder.
Oplysningsidealer, ytringsfrihed, demokratiet. Det hele bliver sat over styr. Hvad er det for nogle idioter, vi vælger til vore parlamenter i Europa? Vi er jo ikke rigtig kloge. Et folk har de politikere, der fortjener?
Man kan læse resten HER i Jyllands-Posten. Den hollandske kunstner har også lavet en video, som det islamofile YouTube har fjernet. Den kan imidlertid ses, når man kikker HER. Varighed 2 minutter.

Screenshot. Link til video ovenfor. Desuden link til Sooreh Heras hjemmeside HER (hollandsk). Der er mange flotte foto. Når man klikker på det lille billede øverst på forsiden, åbner der et helt galleri på en ny side.



0 Responses til “Holland: Kunstner går under jorden”