Det skal gøres klart, om nogle danske læger gør afviste asylsøgere mere syge, end de egentlig er, for derved at hjælpe dem til humanitær opholdstilladelse.
Det kræver Dansk Folkeparti, som vil have eksperter til at undersøge sagen.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Det sker, efter at en af Dansk Røde Kors mest benyttede psykiatere – Eric Schaumburg – for nylig har anklaget flere af sine kolleger for at overdrive eller skrive forkerte lægeerklæringer, hvor der står, at asylsøgerne er mere syge, end de reelt er.
Lægerne overdriver ifølge Schaumburg, fordi de vil hjælpe asylsøgere med humanitær opholdstilladelse, der kun gives til svært syge mennesker.
Søren Krarup fra df vil have et undersøgelsesudvalg eller en kommission bestående af “uvildige” læger til at kigge på sagen. Det er så bare lige den hage ved det, at læger ikke må udtale kollegial kritik. Ideen er god nok, men at læger undersøger læger svarer til at sætte politiet til at undersøge sigselv. Lægerne er da også helt trygge ved tanken:
Når nogle mener, at vi har et problem med lægeerklæringer, vil vi gerne deltage i en sådan undersøgelse, siger Hans Buhl, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech vil også godt være med til at kigge på sagen.
Jeg er ikke optimist med hensyn til, hvad der kan komme ud af undersøgelsen, selvom disse asyl-fupnumre er velkendte. I Norge er flere læger netop blevet dømt for falske lægeerklæringer og i Danmark har vi haft flere sager af samme slags.
Den aktivistiske advokat Hans Boserup sørgede for at få ordineret en nervemedicin til en større gruppe asylsøgere, som ikke kunne skaffes i Kosovo. Det gjorde han for at presse systemet til at give dem humanitære opholdstilladelser. Weekendavisen havde en interessant artikel om netop denne sag i april 2007.
I det hele taget plager mystiske sygdomme mange mennesker med anden etnisk herkomst end dansk. Hos dr.dk/Nyheder skrev man i januar:
Sygemeldte indvandrerkvinder på kontanthjælp i København kan nu se frem til at få besøg af et team fra kommunen bestående af læge, psykolog og jobkonsulent,
Kommunen har oprettet teamet, efter at mange indvandrerkvinder på kontanthjælp møder op på jobcentrene med lægeerklæring, der fritager dem fra aktivering.
- Vi har en mistanke om, at en del misbruger lægeerklæringerne, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard.
Et pilotprojekt fra Odense viser, at netop en samtale med et tværfagligt team, får mange til at raskmelde sig.
Den geniale Hodjas blog har fulgt sådanne sager længe og på dette link kan man læse den ene post efter den anden med eksempler på fup og svindel i bla. asylsystemet.
Andre kilder: Nyhedsavisen, Nyhedsavisen,



0 Svar til “DF vil undersøge lægers snyd med asylsøgere”