“Jeg vil meget løst anslået skyde på, at der sker op mod 15 kidnapninger af danske statsborgere eller medarbejdere i danske virksomheder hvert år i udlandet. Men det er de færreste som offentligheden hører om. For vi håndterer sagerne med diskretion,”
Det siger de administrerende direktør Tine Antvorskov fra forsikringsselskabet AIG i følge TV2. Hos EkstraBladet skriver man:
Antallet af kidnapninger mod danske statsborgere eller medarbejdere i danske virksomheder er steget med 40 til 50 procent i løbet af de seneste fem år. Det drejer sig typisk om danske statsborgere udstationeret i urolige lande. Og løsesummens gennemsnitlige størrelse stiger også, siger underdirektør hos Chubb Insurance danske afdeling Sebastian Bregning.
De to selskaber tegner sig tilsammen for størstedelen af salget af såkaldte kidnapningsforsikringer.
Det er især danskere udstationeret i urolige lande, der har været udsat for kidnapning. Andelen af turister, der har været udsat for det, oplyses ikke.
Det er lidt besynderligt, at man tilbageholder den slags information for offentligheden. At det kan være nødvendigt, mens selve sagen står på, kan til nød accepteres, men at advarslerne ikke kommer ud bagefter, er uansvarligt. Alle har krav på at vide, hvilke lande vi skal holde os væk fra.
Det skulle især være Colombia, Mexico, Irak, Afghanistan og Nigeria, det drejer sig om. At Irak og Afghanistan er med fremme, overrasker vist ikke nogen, men at Mexico stadig er så lovløs, havde jeg ikke ventet.
Forholdet må vel være det, at virksomhederne har pligt til at informere de danske myndigheder, når danske statsborgere er i fare. Og myndighederne har pligt til at informere og advare sine borgere.
At en dansker kidnappes hver 4. uge er alvorligt. Det kan man da ikke holde skjult år ud og år ind?
Andre kilder: Berlingske Tidende, Vejle Amts Folkeblad, B.T., Jyllands-Posten,
Note: Hvis man skal ud at rejse, bør man altid tjekke Udenrigsministeriets Rejsevejledning. Link HER.
Antallet af kidnapninger mod danske statsborgere eller medarbejdere i danske virksomheder er steget med 40 til 50 procent i løbet af de seneste fem år. Det drejer sig typisk om danske statsborgere udstationeret i urolige lande. Og løsesummens gennemsnitlige størrelse stiger også, siger underdirektør hos Chubb Insurance danske afdeling Sebastian Bregning.


0 Svar til “Hvert år kidnappes 15 danskere i udlandet”