Hele verdens fremtid og overlevelse står på spil, hvis ikke kristne og muslimer slutter fred, advarer 138 af verdens muslimske frontfigurer i et opsigtsvækkende brev med fremstrakt hånd til paven og andre kristne ledere.
Det skriver Jyllands-Posten. Jamen! Det er en verdslig opgave at sikre fred. Om der skal være fred eller ej, skal imamer ikke bestemme. Præster bestemmer jo heller ikke, om kristne lande skal deltage i krig eller konflikter.
Det er vigtigt at understrege, at det nærmer sig et decideret kup, hvis Vesten anerkender, at imamer skal afgøre, om der skal være fred eller ej. Noget kan køre helt vildt af sporet, hvis man ikke passer på her. Opgaven går ud på at få dem til at forstå, at det præcis ikke er deres rolle.
Det er bemærkelsesværdigt, at så mange islamiske fraktioner er med. Newsweek skriver, at lederne er:
Sunni and Shia, Salafi and Sufi, liberal and conservative
De plejer jo ellers ikke at kunne enes. De plejer heller ikke ligefrem at stå for tolerance. De selv samme ledere udøver bla. aktiv undertrykkelse af kvinder, anderledes tænkende og religiøse mindretal i deres hjemlande.
Det ser ud til, at Jordans kongefamilie og jordanske muftier/imamer har været ledende kræfter bag initiativet.
I et opsigtsvækkende brev til pave Benedikt XVI og alle andre kristne ledere strækker 138 af klodens mest indflydelsesrige muslimske ledere hånden frem mod den kristne verden og opfordrer til fred og konkret samarbejde mellem verdens to største religioner.
Det lyder jo positivt. Nu skal vi så have alle de kristne præster til at holde op med søndag efter søndag at stå i kirkerne og råbe “dræb muslimerne, hvorend I finder dem”. Eller?
Brevet er et udtryk for magtfordrejning. De kristne kirkeledere har ikke samme magt som de muslimske, religiøse ledede har. Vejen frem er, at imamerne overdrager deres magt til verdslige politikere i deres respektive lande. Og overdrager Øst/Vest-dialogen til dem.
Vesten skal ikke i dialog med det muslimske præsteskab, men derimod med verdslige politiske ledere i den muslimske verden. Som skal have den magt, mørkets mullaher i øjeblikket har. Som sagt: det her er ikke et præsteligt anliggende. Heller ikke et imamsk anliggende.
De muslimske lande skal anerkende og efterleve FNs menneskerettighedserklæring og frasige sig islamisk lov fuldstændigt – både sharia og reglerne for jihad. Den overdragelse er til gengæld et anliggende for imamerne. De skal ikke længere være både politikere, anklagere, dommere, bødler, politibetjente, krigsgeneraler og imamer. Imamerne og deres menigheder skal respektere menneskeskabte love, statens voldsmonopol, magtens tredeling, demokrati, ytringsfrihed, trosfrihed og en hel del mere.
Den islamiske “kirke” skal overhovedet ikke have noget at sige på disse områder. Det kan ikke siges for tit: de skal passe det religiøse og ikke det verdslige. De religiøse ledere udgør jo selv hele problemet, så længe de ikke forsager de politiske og juridiske dele af koranen. Der er en hel del fatwaer, der skal annulleres, før der er pålidelighed i ambitionsniveauet her.
Det er symptomatisk, at de ikke har sendt brevet til jødiske ledere eller ledere fra andre religioner. Desuden taler disse “muslimske frontfigurer” næppe på vegne af islamisterne.
Det skal så lige siges, at Newsweek mener at vide, at der skulle være et brev på vej både til jødiske ledere og til den sekulære verden. Som om sekularister havde noget at tale med middelalderlige muftier om? Det understreger, at der er magtfordrejning i spil her. Den sekulære dagsorden sættes ikke af imamer.
Foto: Adolf Hitler med stormuftien af Jerusalem
I det 29 sider lange brev advarer de muslimske frontfigurer fra alle grene af islam om, at »vores fælles fremtid står på spil«, hvis ikke kristne og muslimer slutter fred og bilægger det voksende antal sammenstød og stridigheder.
Det er ikke rigtigt. Stabiliteten i den islamiske verden står på spil. Vesten klarer sig – om ikke andet så med besvær – og det er der også andre lande der gør. Indien for eksempel.
The Guardian citerer fra brevet:
”Muslims and Christians together make up well over half of the world’s population. Without peace and justice between these two religious communities, there can be no meaningful peace in the world. The future of the world depends on peace between Muslims and Christians.”
Ikke tale om! Der skal ikke laves en muslimsk/kristen alliance. En alliance mellem alle andre mulige religioner er at foretrække. Til hver en tid.
Hinduer, buddhister, jøder har meget mere til fælles med os. Og sammen vil vi kunne trænge islam tilbage. Og det er den eneste måde, vi kan styrke verdensfreden på. Islam er ikke ligefrem nogen fredens religion. Det kan heller ikke siges for tit.
Det er ikke nogen tilfældighed, at der ikke inviteres til dialog med mennesker, der tror på flere guder.
Og initiativet er netop et forsøg på at ekskludere andre religioner, kan man udlede af brevet:
It adds that the Qur’an entreats Muslims to treat Christians and Jews with particular friendship, though it also warns against aggression from Christians.
Men jøderne er så ikke med alligevel:
“It is hoped that the recognition of this common ground will provide the followers of both faiths with a shared understanding that will serve to defuse tensions around the world.”
Kristne og muslimer igen. Det er med andre ord helt klart et religiøst korstog. Ellers månetog rettere sagt. Initiativet er selvfølgelig koranstyret:
“Islam calls upon us to do this.”
Der er også et strejf af forfølgelsesvanvid i brevet:
“We say to Christians that we are not against them and that Islam is not against them – so long as they do not wage war against Muslims on account of their religion, oppress them and drive them out of their homes,” the letter says.
De kristne driver ikke muslimer ud af deres hjem. Måske lige bortset fra Ayaan Hirsi Ali. I alle andre tilfælde er det omvendt. Biskoppen i Roskilde Stift siger:
»Det lyder godt, men også næsten for godt til at være sandt. Hamas har i weekenden dræbt en kristen boghandler i Gaza. Den kristne kirke og jøder bliver forfulgt overalt, hvad man ikke kan sige, at muslimer bliver,« siger Jan Lindhardt, der efterlyser, at de politiske magthavere i de muslimske lande kommer på banen med tilsvarende budskaber.
Blandt de medunderskrivende muslimske ledere er der flere, der aktivt foranstaltede både muhammedkrisen og pavekrisen, der som bekendt kostede adskillige muslimer livet. Alle husker, hvad der stod på plakaterne i London, da rabiate muslimer protesterede under muhammedkrisen:
Behard Those Who Say Islam is Violent.
Verdslig fred er ingen imod, men jeg vil ikke have islamisk fred, som den ser ud i en koranisk forståelse!
Og det siger jeg på trods af, at jeg ved, at islam kræver, at muslimer skal tilbyde fred på visse betingelser, før de angriber. Det er nemlig ikke uvæsentligt i en tid, hvor shiamuslimske ledere i Iran truer med atomvåben, som de rent faktisk godt kan tænkes at råde over.
Andre typer af angreb får derved også et alibi her. Vi var advaret, kan islamisterne nu sige, næste gang de laver terrorangreb.
Faktisk mener jeg, at hele initiativet er lidt bekymrende. Det er ikke kristendommen, der er voldelig. Det er islam, der udgør en trussel imod verdensfreden. Det ligger i initiativet, at der kun bliver fred på islams betingelser.
Så hellere tage kampen!
Andre kilder: Berlingske Tidende, The Times, The Times,
Link til hele brevet på engelsk HER - åbner i pdf. Reservelink – pdf – HER.
Læs også, hvad Monokultur skriver HER.
Opdatering den 30. november fra EkstraBladet:
Pave Benedikt XVI har inviteret en delegation af fremtrædende muslimske personligheder til et møde i Vatikanet, fremgik det af et brev, der blev offentliggjort torsdag.
Invitationen er sendt til fremtrædende muslimske ledere, der har underskrevet en appel om større dialog religionerne imellem.
Paven ønsker at mødes en repræsentativ gruppe blandt dem, der har skrevet under.




Jeg helt og aldeles enig med dig !
Det er ikke den ikke-islamiske verden der har et problem med at skulle holde fred med den islamiske verden – men det omvendte!
Men som sædvanlig forstår islams tilhængere at dreje tingen på hovedet.
Jeg opfatter dette brev dels som det du nævner sidst- at dette kan være en advarsel FØR et angreb -
men også som, at den islamiske verden er klar over de er trængte.
Slæbte den Vantro verden ikke samtlige de islamiske lande med på udviklingstoget, bl.a. for at holde de islamiske Petrolande i godt humør, var de ladt alene tilbage i ørkenen for år tilbage.
Gad vide om det er ved at gå op for dem, at dette eventyr har en slutning – på trods af Allahs velvilje?
Og gad vide om de er ved at være klar på, at den ikke-islamiske del af denne Klodes lande er ved at være grundigt trætte af alt det bøvl og besvær den islamiske verden forårsager overalt på kloden for ikke at tale om dens terrorvirksomhed og dens udspyelse af trusler, der daglige erklæringer om fornærmethed og krænkethed ?
Vi ER ved at være trætte af at have med infantile muslimer at gøre.
Skulle det blive nødvendigt er der ingen tvivl om HVEM der vil blive tabere i en militær kamp!
Det er ikke hele verdens eksistens og fred der står på spil – næe, det er den islamiske del af denne verden!
Og de har selv lagt op til dette.