Der har i den senere tid været en del bombesprængninger i Tyrkiet. De har været rettet imod soldater og politifolk. Den kurdiske oprørsbevægelse PKK får skylden.
Imidlertid har denne blog ikke omtalt disse begivenheder. Det er fordi, jeg ikke tror på, at kurderne står bag. Jeg tror, tyrkerne selv har foranstaltet de angreb. De er i gang med at arrangere alibi for at invadere det fredelige Nordirak. De vil have adgang til olien i området omkring Mosul eller ligefrem helt ned til Kirkuk.
Og islamisterne i regeringen ønsker endvidere, at militæret er beskæftiget andet steds, så ekstremisterne kan afvikle sekulariseringen uden at militæret blander sig.
Status quo er ekstrem farlig for kurderne. Det er afgjort ikke det strategisk rigtige tidspunkt at gribe til terror. Og det er de givet kloge nok til selv at kunne se.
I værste fald har tyrkerne tilmed bagt en rævekage sammen med iranerne.
Jeg tror simpelthen ikke på hvad tyrkerne siger!
Situationen er absurd. Tyrkerne har i forvejen ikke noget at gøre i Kurdistan. De holder jo dele af landet under besættelse. Og nu snakker de så om at besætte endnu mere.
Men hvad enten de bomber nu er fabrikeret af tyrkerne eller ej, så er der tale om ren og skær imperialisme: det ottomanske rige marcherer igen.
Så værsgo: et styk konspirationsteori - tildels af egen tilvirkning…
“I værste fald har tyrkerne tilmed bagt en rævekage sammen med iranerne.”
Blot fordi Erdogan igen og igen understreger det nære forhold mellem de to lande? Det ville jo være pinligt.
Det *er* pinligt. Tak for tankerne, jeg vender dem med mine græske venner.
Tyrkerne og iranerne kunne finde på at lave et fælles projekt under en eller anden form. De vil begge have en bid af kagen.
Iranerne er i øvrigt shiamuslimske persere. De ser ned på de shiamuslimske arabere i Irak. Og mener, at de dybest set burde være under iransk ledelse. Det persiske herrefolk og det tyrkiske herrefolk. Kønt makkerskab. De kunne finde på at løbe endnu længere ind i Irak end bare de kurdiske områder.