Jyllands-Posten har lavet et transcript af hele Seidenfadens selvmord i Trykkefrihedsselskabet:
Ytringsfrihed: Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden angreb Trykkefrihedsselskabet voldsomt, da han forleden deltog i og forlod et af dets arrangementer.
I tirsdags havde Trykkefrihedsselskabet inviteret til et solidaritetsmøde i forfatterforeningen i København for den svenske kunstner Lars Vilks, der efter dødstrusler fra Al Qaida i Irak må leve med politibeskyttelse. Hans forbrydelse: at tegne profeten Muhammed som en hund. Talerne var Kåre Bluitgen, Naser Khader, Lisbeth Knudsen, Nasim Rahnama, Helle Merete Brix, Flemming Rose, Lars Vilks, Kurt Westergaard og Tøger Seidenfaden. Sidstnævnte valgte at bruge mødet til et angreb på flere af talerne og Trykkefrihedsselskabet, hvorefter han forlod salen uden at høre de øvrige medvirkende. Vi bringer Seidenfadens tale, da den er et historisk dokument, som deltagere i ytringsfrihedsdebatten i fremtiden vil vende tilbage til:
Seidenfadens tale
»Vi er samlet i dag for at markere vores tilslutning til en helt elementær norm. Normen siger, at den part, der i en diskussion griber til vold og trusler om vold, har tabt diskussionen og afsløret sin intellektuelle og menneskelige afmagt. Uanset hvor meget magt den pågældende råder over, er der tale om en moralsk taber. En person eller organisation, der truer med vold i anledning af andre menneskers fredelige adfærd eller udtalelser har sat sig uden for samfundets fællesskab. I et land som vores er det en sag for politiet. Det samme gælder udefrakommende trusler, og her kan vi heldigvis regne med støtte fra verdens mægtigste lande og demokratiske alliancer.
Læs resten HER.
Via Snaphanen.
”Og jeg tænker på Kåre Bluitgen, der i en af sine tidligere bøger har opfordret til at væde koranen med menstruationsblod og smide den på bålet sammen med burkaer for at markere sin ekstreme foragt på vores største og mest pressede religiøse mindretal herhjemme.”
Med bl.a. dette Thøger citat in mente kan man vist ikke påstå, at hr. Thøger sympatiserer med religionskritik eller at samme Thøger evner at adskille begreberne islam og muslim.
Hans udladning får mig til at tænke på den berømte Politiken leder 28. april 1940, hvor man kaldte Churchill en farlig mand.
Altså sad hans forgænger i hjørneværelset og skrev dette kun 18 dage efter Hitlers angreb på Danmark og Norge. Hr. Thøgers udladning føjer sig smukt ind i den tradition.
Der må være et stærkt begrænset udsyn fra det hjørneværelse?
Sjældent har man set et menneske bryde så moralsk uhjælpeligt sammen. Det mærkværdige er, at det ikke skete i et øjebliks ophidselse, men oplæst fra et, må man formode, gennemtænkt stykke papir.Særpræget.
Ja, der er noget galt med hjørneværelset!
Den stakkels mand, er da bare trængt op i et hjørne, han kan ikke argumentere sig ud af sin forkerte usolidariske støtte til de “krænkede muslimer” og deres voldsorgier.
Manden vil ikke indrømme han igen-igen støttede de forkerte.
Hvordan kan man betragte denne ustabile mand som klog?! når hans evindelige dialog taktik, så grusomt svigtede for ham selv?
Manden kan desværre ikke skeldne mellem sine fantasi ønskedrømme og så den barske virkelighed.
Derfor fremstår staklen, som et grinagtigt misfoster, af sin manglende evne til at adskille fantasi fra virkelighed, et typisk svagt menneskes refleks forsvar, for at undgå noget ubehageligt.
Eller bare KUJON….
Egentlig interessant! En mand som Tøger Seidenfaden der trods sin store viden, ikke tilnærmelsesvis har forstået sagens rette sammenhæng.
Viden handler det ikke om, så hvad skal der til for at få brikkerne til at falde på plads?