Jyllands-Posten har en god artikel om den danske terrorist:
Det hellige postbud
Islamist: Den tidligere Guantanamo-fange, Slimane Hadj Abderrahmane, er sigtet for tyveri af dankort og pas. Sagen har fået det hemmelige politis alarmklokker til at ringe.
Torsdag den anden august havde den tidligere Guantanamo-fange, Slimane Hadj Abderrahmane, en usædvanlig travl dag efter arbejdstid.
Det var den dag, da han angiveligt hævede omkring 65.000 kr. fra to af de tre dankort, som han er sigtet for at have stjålet i sit job som postbud i Greve.
På halvanden time sidst på eftermiddagen nåede han at besøge fem forskellige hæveautomater og fire valutaforretninger omkring Hovedbanegården i København. Alle stederne fik han kontanter med sig. Igen tidligt næste morgen i Hundige, tæt ved egen bopæl, hævede han igen penge på de to dankort ved to forskellige hæveautomater.
Da politiet anholdt ham to uger senere, onsdag den 15. august, fandt politiet hverken kontanterne eller værdier, der modsvarer de mange ekstra penge i den lejlighed, han deler med sin kone og parrets nyfødte barn. Heller ikke de to nye danske pas, som han er sigtet for også at have stjålet i arbejdstiden, kunne politiet finde. Et par betjente fra Køge kørte ham senere på dagen til byretten i Roskilde, hvor han under sit nye, meget danske gennemsnitsnavn blev fremstillet, sigtet for bedrageri for ikke under 100.000 kr.
Under retsmødet valgte han tavsheden som sit forsvar, og han forholdt sig også ganske roligt undervejs, selv da han blev varetægtsfængslet i 14 dage.
Læs alt om PETs helt fantastiske svigt her i Jyllands-Posten. PETs samarbejde med islamisterne her til lands bliver mere og mere suspekt.
Via den eminente blog Snaphanen



Efterhånden tegner der sig et billede af et inkompetent PET som den danske befolkning ikke skal have for store illusioner om mht. varetagelsen af vor sikkerhed.Jeg tror simpelthen ikke de er deres opgave voksen eller er bevidst om hvad de har med at gøre.
Husker her en PET medarbejder der glemte en mappe med vigtige papire på en bænk ved en station.
Jeg har samme oplevelse. De er hamrende uakademiske…