DF vil ramme Folkekirkens Nødhjælp på pengene

Folkekirkens Nødhjælp tager alt for ensidigt parti for palæstinenserne og imod Israel, og organisationen skal derfor miste sin store statsstøtte, mener Dansk Folkeparti

Jeg kunne ikke være mere enig.

Folkekirkens Nødhjælp skal tvinges ud af Mellemøsten og i stedet koncentrere sig om nødhjælpsarbejde andre steder, for eksempel i Afrika.

Lige præcis. Folkekirkens Nødhjælp har har meget klart valgt side i Palæstina-konflikten og støtter Hamas og Hizbollah, som desværre har meget medvind i det område. Det siger Søren Espersen i Kristeligt Dagblad.

i de kommende finanslovsforhandlinger vil partiet kræve, at Folkekirkens Nødhjælp mister sit tilskud fra Danida, indtil organisationen har stoppet sit arbejde i Palæstina. Folkekirkens Nødhjælp er nemlig alt for ensidig kritisk over for Israel og alt for imødekommende over for palæstinensere.

– Vi vil ikke acceptere, at de er i den region. De skulle meget hellere koncentrere sig om afrikanske lande som Sudan, Niger og Tanzania, siger udenrigsordfører Søren Espersen.

Søren Espersen

At en nødhjælpsorganisation bør arbejde med nødhjælp, kan Folkekirkens Nødhjælp ikke forstå:

Men det er utrolig betænkeligt i et demokrati, at medlemmer i Folketinget rækker ud efter en enkelt organisation uden at påpege noget konkret forkert. Det er et fuldstændigt brud på den demokratiske tradition for, at det aldrig er politikere, som bestemmer, hvad NGO’ere (frivillige organisationer, red.) skal lave eller ikke lave. Det er meget, meget udansk, siger Henrik Stubkjær.

Siden hvornår er det blevet udansk at tage stilling til, hvad man vil støtte? Er det måske ikke det, Folkekirkens Nødhjælp selv gør her? Og de har fået at vide, hvad det er, de gør forkert. Faktisk har der været skrevet en del om Stubkjærs had til israelerne. Fra Jyllands-Posten den 25. juni:

På sin internetside har Folkekirkens Nødhjælp fortalt, at der siden september 2000 er blevet dræbt 3.996 palæstinensere og 61 israelere i konflikten.

Nu indrømmer generalsekretær Henrik Stubkjær, at »vores tal på 61 døde israelere siden 2000 er lavt sat.«

Det er glædeligt, at Henrik Stubkjær undskylder fejlinformationen. Og endnu mere glædeligt, at han vil rette fejlen. Men hans omtale af det forkerte tal som »lavt sat« er nu temmeligt nonchalant.

Det er vanskeligt helt præcist at opgøre antallet af terrordræbte. Derfor er de tal, forskellige organisationer og myndigheder oplyser, ikke helt ens. Men det israelske udenrigsministerium har på sin internetside en liste med navne, dødsdatoer og korte biografier over de dræbte på den israelske side i konflikten siden september 2000. Listen rummer 1.134 navne.

Fra Jyllands-Posten den 18. juni:

Det viser sig, at hr. Stubkjærs tal kommer fra den israelske organisation B’tselem. Denne er berygtet for sin manipulation med tallene, især angående palæstinensere dræbt af israelere, mens de “ikke deltog i fjendtligheder”. Disse inkluderer op mod hundrede arabere, der på en åbenbart venlig måde har forsøgt at stene eller brænde jøder ihjel med molotovcocktails, helt fredeligt sigte på dem med skydevåben, eller på en yderst u-krigerisk måde gravet bomber ned, så man fredeligt kunne sprænge jøder i småstykker.

Om Folkekirkens Nødhjælp hedder det på deres egen hjemmeside:

Folkekirkens Nødhjælp er en kirkelig og folkelig hjælpeorganisation med baggrund i Den danske Folkekirke og i det økumeniske (fælleskirkelige) samarbejde.

Det er ret beset løgn. Medlemmerne af Folkekirken deler ikke de synspunkter, Stubkjær har. Manden lyver jo nærmest og organisationen bruger de indsamlede midler til at dyrke det, der mest af alt ligner regulært jødehad. Det er hverken Folkekirkeligt eller økumenisk. Den slags bør ikke støttes med skattekroner. Her i landet lefler vi ikke for fænomenet jihad.

Læs også Søren Espersens glimrende kronik om netop dette spørgsmål i Jyllands-Posten fra i går HER.

Andre kilder: Israeli Ministry of Foreign Affairs, Vedtægter for Folkekirkens Nødhjælp (pdf), TV2,

4 Svar til “DF vil ramme Folkekirkens Nødhjælp på pengene”


  1. 1 .sfw juli 31, 2007 kl. 10:20 am

    Folkekirkens Nødhjælp er ikke en demokratisk organisation.

  2. 2 PB juli 31, 2007 kl. 11:13 am

    Og det er heller ikke en folkekirkelig organisation, hvor gerne de end vil fremstå som det.Det er en privat forening og det vil være helt legalt at stille betingelser til de skatteyder penge de modtager hvert år,eller endnu bedre, fratage dem tilskuddet.

  3. 3 Universalgeni juli 31, 2007 kl. 11:17 am

    Nej, det er en underlig konstruktion. Det er derfor jeg har sat deres vedtægter på som pdf i litteraturlisten. Man undrer sig…

  4. 4 li juli 31, 2007 kl. 12:21 pm

    Stubkjærkirkens Dødshjælp, skal ikke have 5 flade øre fra hverken mig eller statstilskud, der også er penge fra mig. BASTA


Læg en kommentar




Translations

Ingen link herunder

Blogportaler

Politblogs

DanskeWeblogs.dk | Katalog af de danske blogs

Kategorier

Fundet på Snaphanen:

Arkiv – dato

Arkiv – måned

Ingen link herunder

Free Speech Online

Uriasposten om Danmarks Radio:

Et klart mønster tegner sig. Konservative medier får etiketten ‘højreorienteret’, hvorimod venstreorienterede får ‘uafhængig’, ‘velanset’ eller ‘troværdig’.

7. oktober 2007