Günter Wallraff, den 64-årige tyske journalist, der siden 1970erne har vakt opsigt ved at skrive beretninger forklædt som skandalereporter, tyrkisk indvandrer og medarbejder i et telefonisk servicecenter, vil læse op af Salman Rushdies omstridte roman »De sataniske vers« i en moske.
Det fortæller Berlingske Tidende.
Wallraff tager hermed det tyrkisk-islamiske trossamfund Ditib på ordet. Ditib har foreslået at åbne sine moskeer for kulturelle arrangementer. Formålet er at fremme integrationen. Ideen med Rushdie, hvis bog 1989 udløste en såkaldt fatwah, der opfordrede til mord på forfatteren, støder dog på en vis modstand.
Nå? Det var da mærkeligt.
Ditib har endnu ikke ytret sig, men det ventes ikke, at man her er positiv. Måske kan Wallraff klæde sig ud som imam og overraske med den uønskede litteratur i det muslimske gudshus. Man vil formentlig høre mere.
Ja, det forestiller jeg mig også.
Arrangementet skulle i givet fald foregå i en moske i Køln. Den er ikke bygget endnu og der er kraftige protester i Tyskland over sagen, skriver The Earth Times. Kristeligt Dagblad skriver:
Organisationen Tyrkisk-islamisk Unionsanstalt for Religion, der menes at have tætte kontakter til den tyrkiske regering, står bag byggeriet af den nye moske.
Wallraff betragter ikke forslaget som en provokation, skriver Anorak og Der Spiegel siger, at forfatteren vil have centrale passager oversat til tyrkisk og at der skal lægges vægt på debat. Wallraff siger:
“That would be an important signal to the Islamic fundamentalists.”
Kristeligt Dagblad fortæller, hvad der fik Wallraff til at komme med det usædvanlige forslag:
Günter Wallraf fik ideen til den usædvanlige læsning, da han for nyligt holdt et møde i en anden moske.
Jeg oplevede at alle mine kritiske bemærkninger om kristendommen blev oversat, mens al kritik af islam IKKE blev oversat, og det var jeg meget rystet over, siger Günter Wallraff.
Folkene bag moskeen har spurgt Wallraff, om han vil være medlem af et sagkyndigt råd, der skal vejlede og hjælpe trossamfundet, hvad han principielt ikke ville have noget imod:
Jeg vil bare være sikker på, at jeg ikke kun er en nikkende gallionsfigur, og at jeg virkelig kan bidrage til dialogen med islam, siger Günter Wallraff.
Han er villig til at gennemføre arrangementet med politibeskyttelse, hvis det er nødvendigt, siger han.













Seneste kommentarer