Den 47-årige urmager blev idømt seks måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse. Han havde en pistol, en revolver og et oversavet gevær i forretningen.
Urmageren blev dog frifundet for vold af særlig farlig karakter, som anklageren havde krævet to års fængsel for. Dommeren lagde her vægt på, at urmageren handlede i lovligt nødværge, fordi han blev truet under hele episoden samt, at det var et voldsomt røveri.
Berlingske Tidende skriver videre, at de to serbere blev idømt 2 års fængsel og blev udvist for 10 år. Det sidste undrer. Hvem er dog det, der gerne vil have dem tilbage? Hvorfor bruges udvisning for bestandig så sjældent? EkstraBladet har flere detajler:
De to serbiske røvere, Ivan Milanovic på 26 år og Marko Brankovic på 25 år, der også sad på anklagebænken for røveri, blev hver idømt to års fængsel og udvisning af danmark i ti år.
Oven i dommene skal de to serbere betale sagens omkostninger på henholdsvis ca. 80.000 kr. til Ivan og ca. 100.000 kr. til Marko.
Straffen til urmageren er vel egentlig ikke i orden. Det skal selvfølgelig ikke være for attraktivt at have illegale skydevåben, men formildende omstændigheder havde været at foretrække. I det mindste var der tale om lovlig nødværge, men jeg synes, fængselsstraffen burde have været betinget. Urmageren siger ifølge EkstraBladet:
Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke lukkede butikken for længe siden. Det er jo hul i hovedet at have en butik, hvor du ved at du vil blive udsat for røveri, sagde han med en snert af bitterhed.
Er det der, vi er nu? Enten lukker danskerne deres butikker eller også skal de være i besiddelse af illegale skydevåben og dermed have en konstant trussel om seks måneders fængsel hængende over hovedet? Danskerne skal aflevere det hele til venstrefløjens udlændinge? Urmagerens forretning er tidligere blevet røvet syv gange. Hvad er det konkret, urmageren burde have gjort i stedet for? Han har vel ret til at tage sine forholdsregler? Hvilke lovlige midler må en erhvervsdrivende anvende i sådan en situation?
Urmageren skal tilmed betale 12.500 kr. i sagsomkostninger. Jeg håber, sagen bliver anket til Landsretten, så strafudmålingen kan vurderes en gang til. Det her er ikke retfærdigt…
Opdatering den 13. juli fra Berlingske Tidende:
Urmager Michael Woollhead, som for to uger siden blev idømt seks måneders ubetinget fængsel for våbenbesiddelse, anker ikke sin dom. Det oplyser Statsadvokaten for København
Det var en skam. Urmageren er umådeligt træt af det hele og har lukket sin forretning. En skam. En virkelig stor skam. De fremmede vandt igen…
Andre kilder: B.T., MetroXpress, Urban, 180 Grader, 180 Grader,



Nej. Jeg går også ind for legale skydevåben.
Det ved jeg så ikke, om jeg gør. Nogle ting er håbløse efterhånden.
Hvordan skal man forsvare sig, også som forretningsindehaver, idag ?
Alene dette at kunne stille sådant et spørgsmål er faktisk forfærdeligt .
De unge af anden etnisk herkomst, der herhjemme er på trapperne til at afløse de ældre Brødrer er, så vidt jeg ved, i et betydeligt større antal end de nuværende.
Og bedre integrerede end deres Storebrødrer er de vist ikke .
Så der er noget at se frem til – og spørgsmålet om selvforsvar bliver nok mere relevant end vi drømmer om.
Er vi ligefrem nødt til at begynde at rømme visse byområder og lave vestlige zoner rundt om i Danmark? Steder hvor der ikke er multikultur?