Bangladesh: drabstallet nu på 130 efter naturkatastrofe

Gigantiske lynnedslag, enorme regnskyl og oversvømmelser har forårsaget store ødelæggelser i Bangladesh og antallet af omkomne stiger hele tiden. Mange druknede eller blev begravet under et mudderskred, da en bjergskråning pludselig skred ned over snesevis af huse i dag. Man venter at finde mange flere døde – navnligt børn.

Redningsmandskab arbejder nu på at trække de døde op af mudderet, der lagde store dele af byen med over fem millioner indbyggere under mudder

Det skriver EkstraBladet. Men naturen er ikke ansvarlig for hele katastrofens omfang:

Udover de mange dræbte er hundredetusindvis af mennesker blevet hjemløse. Eksperter har tidligere advaret mod at bygge huse på skråninger uden træer og vegetation, men alligevel har mange valgt at slå sig ned i nærheden af floder.

Tilfældet Bangladesh er på mange måder håbløst. Man tvangsgifter små piger i en uhyggelig lav alder. 11 år er ikke ualmindeligt. Så slutter deres skolegang efter en tre-fire år, hvis de ellers overhovedet fik nogen. Kun halvdelen af alle børn i Bangladesh afslutter 5. klasse og det er drengene, der får de bedste tilbud. Hvert fjerde barn under 12 har et arbejde. Det skriver Red Barnet m.fl.

Pigerne er ikke ret gamle, når de får børn, de bliver gravide, så snart naturen tillader det. Lovgivningen forbyder piger og kvinder at købe prævention. Mænd bestemmer over kvinders krop. Halvdelen af alle piger mellem 15 og 19 er gift, skriver bla. Red Barnet i en anden artikel. Den modenhedsgrad, man har i så ung en alder, sætter ikke disse barnebrude i stand til at overføre viden til deres egne børn, for de har den ikke selv.

Islam skal udlægges af skriftkyndige og problemet er, at imamer generelt er imod prævention. De kan endda være imod, at piger går i skole.

Derfor er det meste af befolkningen fanget i den dumhedsfælde, der rammer så mange muslimer verden over. Og ungdomsfælde. Halvdelen af befolkningen er under 18 år gammel. Og så er der det evindelige fætter-kusineægteskab. Det gavner afgjort heller ikke intelligensen.

Der er med andre ord ikke tilstrækkeligt med ansvarlige beslutningstagere. At man fortæller, at bjerget kan risikere styrte sammen, er ikke noget man lytter til, den unge befolkning har ikke færdigheder nok til at afgøre, hvad der er reel og vigtig information og hvad der ikke er. Oversvømmelser er noget, der alligevel sker hvert år. Bangladesh er verdens tættest befolkede land, så der ikke er heller nogen steder at flytte hen, når man ikke har råd til mere end et gadeskur. 

Det forhutlede land har ungefær 145 millioner indbyggere på et område, der er knap 3½ gange større end Danmark. Her er et citat fra Danidas hjemmeside – en dansk rådgiver Suss Schaumann siger i et interview:

Statistikkerne viser, at vold og voldtægt er stigende i Bangladesh. Hvis den kurve skal knækkes, så tror jeg på, at det er opdragelsen, man skal fokusere på. Det er indbygget i bengalernes kultur, at pigerne bliver opdraget som små tjenere og drengene som små prinser. Og de roller fører de videre i deres liv. En anden grund til den stigende vold er, at økonomien i landet er blevet dårligere for de fattige. Når kone nummer to beder om penge til sine børn af manden, og han ikke har nok til at forsørge dem alle, så går det galt

Islam. Vold. Voldtægt. Flerkoneri. Æresdrab. Kvindeundertrykkelse. Vi kender efterhånden melodien. Den mest oversete tragedie ved flerkoneri er, at mændene er nødt til at forgribe sig på de yngste generationer, hvis systemet skal kunne lade sig gøre. Ellers er der helt enkelt ikke koner nok. Det er iskold lagerstyring. “Profeten” Muhammed var eksempelvis nogle og 50, da han giftede sig med en kun seksårig pige. Flerkoneri fungerer kun, når små pigebørn spiller rollen som hustruer måske helt op til 20 år før tiden. Mændene er som regel betydeligt ældre, før forældrene (tvangs)gifter dem. Det jo hedder pædofili på dansk. Ganske enkelt. Dette citat fra samme hjemmeside siger noget om, hvad der sker i Bangladesh:

56 procent af voldtægterne er mod børn mellem tre og 15 år

Ovenstående er bare nogle af grundene til, at naturkatastrofer i Bangladesh uhindret får lov til at ske. Befolkningen har ikke den viden og de økonomiske muligheder, der kunne have hindret det. Og myndighederne har ingen penge. Islam er voldsomt fattigdomsproducerende og resulterer i, at der ikke er noget beskatningsgrundlag. Befolkningen løber rundt og holder sig selv og hinanden nede i dyb forarmelse ved hjælp af koranen. Dertil kommer, at landets politikere er skrubhamrende korrupte.

Faktisk siger mange imamer, at skat er uislamisk. Islam har bla. den konsekvens, at der ikke er nogen kollektiv ansvarlighed overfor hverken samfund eller lokalsamfund. Paradoksalt nok har Bangladesh betydeligt færre af de stamme,- klan- og kasteagtige systemer, som næsten alle islamiske lande har udviklet som erstatning for samfundsmæssig eller national ansvarsfølelse, men det findes bla. i form af Zaat-systemet og dalitter – kasteløse muslimer, hinduer, kristne m. fl. 83 pct. af befolkningen er muslimsk, 16 pct. er hinduer.

Der ikke tilstrækkelig med kollektiv vilje og formåen til at få bygget dæmninger, drænsystemer, kanaler mv., der kan hindre regn og floder i at ødelægge og den stedlige udlægning af islam tillader ret beset ikke, at man opbygger de kompetencer, befolkningen mangler, selvom talrige NGO-organisationer gør hvad de kan for at opdrage på bengalerne.

Når landet ikke er større, er det selvsagt en opgave, det kunne lade sig gøre at løse, selvom f.eks. diger langs floderne er ikke så lidt af en anlægsopgave, fordi der er et enormt trådnetværk af små og store vandløb overalt – heraf ca. 250 floder. I det mindste er arbejdskraften billig.

Nogle få floder bliver op til 8 kilometer brede i de år, hvor monsunen er værst, men alle floderne svulmer voldsomt op. Under en normal monsun dækker vandet hele 20 pct. af Bangladeshs areal, men når monsunen er aggressiv stiger det til 60 pct. I 1998, der var det værste monsun-år nogensinde, dækkede vandet 3/4 af landet. 

Oversvømmelserne er en del af det normale landbrug, fordi afgrøderne skal oversvømmes. Det handler selvfølgelig om risplanter, der skal avles på den måde. Men mens andre lande har gjort meget for at optimere landbruget med kontrolleret overrisling og kontrolleret spredning af gødningsrigt flodslam, kniber det for Bangladesh. Der er bygget lidt dæmninger på nogle tusind kilometer, men de er ikke bygget godt nok. De braser sammen eller vandets løb blokeres af ophobet materiale, fordi befolkningen smider sit affald i floderne. Den fornødne oprensning sker heller ikke.

For at det ikke skal være løgn, er klimaændringerne en voldsom trussel imod Bangladesh. Over 11 procent af Bangladeshs areal vil gå tabt, hvis vandstanden stiger med en meter i løbet af 50-100 år.

Når befolkningen tillader så store uregulerede vandkaskader overalt, smadres alt, hvad der findes af infrastruktur. Broer, huse, veje, sågar vandrør og kloakering – det hele spules væk af vandmasser.

I de sidste 100 år har oversvømmelserne dræbt 50.000 mennesker, skabt næsten 32 millioner hjemløse og mere end 300 millioner mennesker har været berørt af dem.

Jeg gider ikke at sidde grave ret meget dybere i tilfældet Bangladesh i dag. Det er alt for varmt og jeg bliver så deprimeret af det. Ovenstående er bare et rids af nogle af de faktorer, der giver den årlige monsun mulighed for at ødelægge så meget for så mange. Landet modtager masser af vestlig bistandshjælp, men den bliver – for at sige det ligeud – brugt til at finansiere befolkningseksplosionen med. Vores penge producerer bare mere fattigdom. Ligesom i et utal af andre muslimske lande får bangladesherne i realiteten deres mange børn for andres regning.

Andre kilder: ReliefWeb, NBC, ABCNews, Red Barnet, MAF, GoGlobal, The Jerusalem Post, International Herald Tribune, TV2,

About these ads