Seks mennesker blev dræbt og omkring 80 såret ved et bombeattentat tirsdag uden for et indkøbscenter i Tyrkiets hovedstad, Ankara.
Myndighederne kunne ikke umiddelbart bekræfte, hvorvidt der var tale om et selvmordsattentat, som flere tyrkiske medier hævder.
Det skriver EkstraBladet. Turkish Press skriver, at indkøbscentret havde flere etager, og at bomben var anbragt ved et busstoppested omtrent foran indgangspartiet. Så forløbig er der altså to teorier om attentatets karakter. Avisen spekulerer også i, at det må have været PKK, en kurdisk løsrivelsesbevægelse, der står bag. Det samme gør Turkish Weekly.
Flere aviser fortæller, at både byens borgmester og premierminister, Recep Tayyip Erdogan har været på stedet og fordømmer behørigt angrebet. Jyllands-Posten citerer Erdogan:
Vi har været vidne til et modbydeligt, skånselsløst terrorangreb i Ankaras myldretid, sagde en tydeligt rystet tyrkisk premierminister, Tayyip Erdogan, da han besøgte attentatstedet.
Det har været fremme i pressen, at det tyrkiske politi skulle have tilbageholdt 7 personer i forbindelse med terroraktionen og at et af ofrene skulle have været pakistaner, men det er siden blevet dementeret.
Turkish Daily News nævner nogle af de større terroranslag, der har været i Tyrkiet de senere år:
In 2003, 30 people were killed and 146 wounded when suicide car bombs hit two synagogues in Istanbul. Five days later, 32 people were killed in similar attacks on the British consulate and HSBC bank in the city. The bombs were blamed on al Qaeda.
Kurdish terrorists launched a series bomb attacks on tourist sites in Turkey last year, killing more than a dozen people.
Andre kilder: The New Anatolian, TV2, Berlingske Tidende.
Opdatering dem 23. maj: EkstraBladet fortæller, at der var tale om en selvmordsbomber. Avisen skriver endvidere:
En kvinde blev onsdag anholdt i Adana i det sydlige Tyrkiet, mens hun var i færd med at planlægge et selvmordsattentat, oplyser de lokale myndigheder.
Anholdelsen kommer dagen efter, at et selvmordsattentat i hovedstaden Ankara kostede seks mennesker livet og sårede over 90.
Kvinden blev anholdt, da hun forsøgte at flygte i en bil. I sin taske havde hun 12,3 kilogram sprængstof, to håndbomber og 12 detonatorer, oplyser Adanas guvernør, Ilhan Atis, til det anatolske nyhedsbureau.
Man mistænker stadig PKK for terrorangrebet, men den kurdiske bevægelse nægter, at den står bag.
Opdatering den 11. juni fra International Herald Tribune: drabstallet kom helt op på otte. Snesevis af mennsker blev såret.




Seneste kommentarer