Det er en parodi, når en diktatorstat får en FN-toppost for bæredygtig udvikling.Det mener Dansk Folkeparti, som raser over, at Zimbabwe fredag blev valgt som ny formand for FN’s kommission, der skal sikre bæredygtig udvikling i verden.
Udenrigsordfører Søren Espersen kræver derfor, at Danmark officielt klager over, at Robert Mugabes kaotiske styre skal være et godt eksempel for andre FN-lande.
- Med den groteske udnævnelse er FN efterhånden blevet en parodi på sig selv, og Dansk Folkeparti overvejer på baggrund af udnævnelsen, hvorvidt vi i det hele taget fortsat kan have tillid til FN. Zimbabwe er et bloddryppende diktatur, hvor præsident Robert Mugabe på få år har forvandlet en af Afrikas perler til en kaotisk fattiggård, præget af vilkårlig vold og mord på politiske modstandere, siger Søren Espersen.
Det skriver Nyhedsavisen. Tyskerne deler bekymringen, kan man læse på TV2s hjemmeside:
Den tyske miljøminister, Sigmar Gabriel, bemærkede efter valget, at det kunne blive problematisk, at EU har indført indrejseforbud mod medlemmer af Zimbabwes præsident Mugabes regerings apparat.
Det er vel bare almindelig multikultur, som humanitærpopulisterne kan lide det? Eller hvad?



0 Responses til “Absurditet fra FN”