I anledning af Gerners landsskadelige virksomhed i Jyllands-Posten, føler jeg lige trang til at genudsende posten neden for. I går skrev Gerner i bemeldte avis bla. om:
hvor skadelig dansk udlændingepolitik er for Danmarks image ude i verden
Og:
Et image, som et bredt flertal i Folketinget netop har besluttet at pleje med 412 mio. kr. over de næste fire år.
Pengene skal gå til at fortælle positive historier om Danmark. Historien om Danmark som et åbent og tolerant land. Om Danmark som et harmonisk land, hvor man kerer sig om de svageste.
Målet er selvfølgelig at tiltrække turister, arbejdskraft og udenlandske investeringer.
Problemet er, at det er umuligt at hamle op med Dansk Folkepartis negative branding af Danmark. Senest har Søren Krarup brilleret med at ligestille islam med nazismen og tørklædet med et hagekors.
Vrøvl. Krarup sagde ikke hagekors. Han sagde nazistiske symboler. Nej, søde Gerner, lad os da endelig støtte denne type mennesker i stedet for. Enhver kan da se, at det ikke er nazistisk:


Og se her, her er noget til sammenligning. Der er jo slet ingen ligheder vel?

Gerner skrev også:
Dansk Folkeparti ødelægger Danmarks mulighed for at brande sig positivt.
Væksten trues
Det er landsskadelig virksomhed. Det ødelægger vores mulighed for at fastholde den økonomiske vækst. Vi kan f.eks. ikke tiltrække den nødvendige udenlandske arbejdskraft. For hvem vil til Danmark, når man kan læse i sin avis, at Danmark konstant er på kant med menneskerettigheder, og at et racistisk parti er regeringsbærende?
Kære Gerner: vi vil ikke brandes efter radikale ønsker om, hvordan Danmark skal se ud. Vi vil brandes efter frihedsidealer, som de ser ud i den borgerlige lejr. Det er idealer, ligger meget langt fra dine tørklædebefængte feberdrømme. Man burde i virkeligheden takke dig, for din indsats. Når du skriver, at Danmark er et sted, der ikke hilser islam velkommen, tiltrækker vi lige præcis den form for indvandring, vi ønsker os: mennesker, der ikke vil bo i samfund, der er kuet af islam. Og det er i grunden slet ikke så ringe endda.
Og så til den er genudsendelse. Fra 25. januar 2007:
Det vrimler med støtte til Danmark på internettet. Vi roses for vores kamp for “Free Speech”, – “Support Denmark” hedder det overalt. Vores islamkritiske linje har opbakning. Det harmer de politisk korrekte, der synes at mene, at danskerne er “fremmedfjendske”, som de siger.
Der kommer hele tiden meldinger om, at Danmark bliver mere og mere populært. Allerede i juni sidste år skrev Industriens Dagblad, at eksportboomet for alvor havde bidt sig fast efter Muhammed-krisen. Udenrigsministeriet fik indberetninger fra alle danske ambassader om netop vores omdømme i den udenlandske presse og en analyse viste, at presseomtalen samlet set beløb sig til decideret opbakning.

Men hvis det er fakta, så benægter venstrefløjen da bare fakta. Danskerne skal f.g. være fremmedfjendske, – koste hvad det koste vil. Med sædvanlig forloren besserwissen er de pseudo-elitære humanitærpopulister overbeviste om, at i så lang tid Danmarks omdømme ikke er et spejlbillede af deres egne holdninger, så er der noget galt med Danmarks omdømme. Basta.

Senest har den positive internationale holdning til Danmark udmøntet sig i, at København er ved at udvikle sig til en turistmagnet. Man har lavet en undersøgelse om, hvordan verden ser på 60 forskellige storbyer i verden. Og København får en flot 20. plads, skriver BT i dag. Vi scorer tilmed en 12. plads, når det drejer sig om befolkningens venlighed. Men det hjælper ikke. Vi skal være fremmedfjendske. BTs journalister har da også sørget for at interviewe en “ekspert”, med netop lige præcis den rette holdning fra de danskfjendtlige kredse:
Ifølge turismeforsker Janne J. Liburd er Muhammed-krisen dog langt fra glemt alle steder. »Jeg har netop været i Australien, hvor jeg fik to spørgsmål.
Det ene var: Hvordan har Mary det? Det andet var: Hvad pokker tænkte I på med de tegneserier?,« siger Janne Liburd, der er lektor på Syddansk Universitet. Set i det lys er den saltvandsindsprøjtning på 412 millioner kroner, som regeringen vil bruge på at brande Danmark i udlandet, helt på sin plads, mener hun.
»Hvis pengene også bruges på at gøre Danmark til det land, vi bryster os af at være, nemlig et åbent og ikke-fremmedfjendsk samfund, er det en god investering,« siger Janne L. Liburd.
Ak ja. Der er nogen, der vil gå endnu længere i deres bestræbelser på at sværte Danmark og danskerne til. Og de radikale fører an. Daværende kulturminister, Elisabeth Gerner Nielsen sagde i 1999 på et offentligt møde:
Jeg er så træt af at få det dårligt, når jeg kører forbi en kolonihave og ser det danske flag.
De lægger ikke sørme ikke skjul på, hvad det handler om. Det er netop den fløj, der er en af grundene til, at regeringen nu vil bruge 412 millioner kroner over de næste fire år på at markedsføre Danmark over for udlandet. Der skal rettes op på omdømmet, selvom det har det fortrinligt. Men de radikale er ikke tilfreds med indholdet i Danmarksplanen, som den hedder. Her er hun igen fra dr.dk/Nyheder den 18. januar i år:
Elsebeth Gerner Nielsen peger desuden på, at udlændingeloven blokerer for en række af regeringens intentioner.
- Hvad hjælper det, at gøre sig til over for verden, hvis man dybest set ikke vil have verden til Danmark. Visumpolitikken er en forhindring. Udenlandske studerende må ikke medbringe deres ægtefælle, ligesom de ikke har ret til at arbejde i Danmark efter endt uddannelse. Det skræmmer de studerende væk, siger Elsebeth Gerner Nielsen.
På de radikales hjemmeside står det mere direkte i en pressemeddelelse fra den 14. januar omhandlende den såkaldte globaliseringspulje:
Det Radikale Venstre foreslår, at størstedelen af de 100 mio. kr. bruges på at oprette en koordinerende fond: Global.PR.dk. Fondens formål bliver først og fremmest at støtte enhver dansker eller virksomhed, som ønsker at sælge et produkt ude i verden – eller at få udlændinge til Danmark.
Det er det, krigen handler om. Der er nogen, der med djævlens vold og magt vil have tegnet et billede af Danmark som et land, der er vild med indvandring og multikulturalisme. Vil vi ikke være det, bliver vi overdænget med skældsord.

Der er også noget andet, de vil. De vil køre befolkningsflertallet over. Det befolkningsflertal, der konsistent i årtier har været imod den uhæmmede indvandring som humanitærpopulisterne plæderer for. Sådan er den kulturradikale pseudo-elite, når det gælder statens og folkets vel:
“Ingen uden vi alene være i Stand til at bedømme, hvad der er begges sande Gavn og Bedste”.
Det er ret vigtigt, at man noterer sig, hvad det er, vi har i vente, hvis vi skulle gå hen og få et rødt flertal efter næste valg. Det bliver en regering, der vil “forbedre Danmarks omdømme” efter deres eget hoved. Og så bliver vi “kulturberiget” med (muslimsk) immigration mhp. at fremmedgøre os noget mere og tage vores danske kulturtraditioner fra os. Hvad det så end skal til for. Det bliver nemlig nok ret svært at danne en rød regering uden de radikale…

Seneste kommentarer