Mine damer og herrer. Jeg har den ære, glæde og fornøjelse at kunne præsentere en video med ingen ringere end selveste Bernard Lewis. Den Bernard Lewis. Alle tiders største og fremmeste islam- og mellemøst-ekspert.
Så ti stille, ret ryggen, sid ordentligt på stolen, klap ørerne ud og hør efter. Der er ikke mindre end tre (3) timers dybdegående interview med største autoritet, verden nogensinde har haft på dette område.
Er påsken reddet eller hvad?
Videoen er fra 2003 og starter HER.

Bernard Lewis er trods sin høje alder stadig aktiv som rådgiver for Bush-administrationen og blev i 2006 tildelt en pris for sin indsats:
Bernard Lewis, one of the world’s leading authorities on the Middle East, have been awarded the National Humanities Medal by President Bush.
Bernard Lewis’ kapacitet som sagkyndig er anerkendt og berømmet globalt. Man kan godt misunde amerikanerne, at de ikke lider af den diskriminerende alders-chauvinisme, som man finder hos så mange herhjemme. I Danmark findes der mennesker, der tror, de kan tillade sig at tilsidesætte dokumenteret ekspertise, hvis den der er i besiddelse af den, ikke har en efter deres mening acceptabel alder. Vores hjemlige venstrefløj kaster sig uhæmmet over hvad som helst, når de kan dyrke deres yndlingsdisciplin: personhetz.
Bernard Lewis blev født i London den 31. maj 1916 og er således knap 91 år gammel.
Bernard Lewis er stadig ansat på Princeton University i USA som aktiv forsker og videnskabsmand.
Den ultraliberale højrefløj har ofte beskyldt Bernard Lewis for at være for optimistisk i visse spørgsmål, f.eks vedrørende de moderate kræfter i Iran. Lewis mener, der er nok af dem, til at man kan håbe på et magtskifte, hvilket mange ikke er enig med ham i. Faktisk er islamkritikeren, der vel hører til på den borgerlige del af det politiske spektrum, tilmed blevet beskyldt for at være kommunist for nogle år siden.
Det beror på - efter min mening - at Lewis’ kritik af islam trods alt slet ikke er så politisk, når det kommer til stykket, men derimod samfundsvidenskabelig/politologisk. Han har sin forskning på plads og udgiver stadig videnskabelige værker på højt niveau - den nyeste bog ventes her en gang i løbet af sommeren.
Nedenfor endnu en skarpsindig video med Bernard Lewis fra overrækkelsen af endnu en pris, AEI’s Irving Kristol Award fra den 7. marts 2007 kan ses HER. Varighed en lille time. Link her til komplet udskrift af talen. Link til artikel i Wall Street Journal om talen via Snaphanen.




Jeg ser på polit-blogs, at Agger har set, at du har sat videoen op på bloggen.
Ja, han er lidt dum at høre på….
LIDT???
Nu har jeg sat endnu en video på med en tale fra 2007. Den er kun 3 uger gammel. Så skulle der ikke længere være tvivl om Lewis kapacitet trods den høje alder!