Veritas Universalis

En velkendt debattør, FC Bogger på religion.dk har oversat og bearbejdet dette helt fantastiske interview fra engelsk. Det er årets hidtil frækkeste artikel om islam - men også en af de bedste. Vidensgrundlaget er ikke til at afvise - den skal bare læses:

Studiet af politisk islam

Af Jamie Glazov - FrontPageMagazine.com | February 5, 2007

Frontpage Magazine (FP) har interviewet direktør Bill Warner (BW), The Center for the Study of Political Islam, CSPI. CSPI’s mål er at undervise i doktrinen politisk islam gennem bøger, af hvilke centeret har udgivet en række.

FP: Fortæl os lidt om ‘The Center for the Study of Political Islam’.

BW: CSPI er en gruppe videnskabsmænd, der har helliget sig et videnskabeligt studium af islams grundlæggende tekster – Koran, Sira (Muhammads liv) og Hadith (Muhammads sædvaner). Der er to områder at studere i islam, doktrin og historie, eller som CSPI ser det – teorien og dens resultater. Vi studerer historien for at finde doktrinens praktiske eller eksperimentelle resultater. 

Tilsyneladende er CSPI de første, der har anvendt statistik for at undersøge doktrinen. Tidligere studier af Koranen har hovedsageligt helliget sig studier af arabisk sprog.

Vores første princip er, at Koran, Sira og Hadith skal ses under ét. Vi kalder dem den islamiske trilogi for at understrege teksternes sammenhæng.

Vores vigtigste intellektuelle gennembrud har været at påvise den dualisme, der er grundlag for og nøgle til at forstå islam.

Alt omkring islam optræder ‘parvis’ begyndende med den grundlæggende erklæring: (1) Der er ingen gud foruden Allah, og (2) Muhammad er hans profet.

Derfor er islam Allah (Koran) og Sunna (Muhammads ord og handlinger, som de er nedskrevet i Sira og Hadith).

Al verdens blæk er blevet spildt på at forsøge at svare på spørgsmålet: Hvad er islam? Er islam fredens religion? Eller er sand islam en radikal ideologi? Er en moderat muslim den rigtige muslim?

Det minder en videnskabsmand om de gamle skænderier om lys. Er lys en partikel eller er lys en bølge? Diskussionen bølgede frem og tilbage. Kvantemekanik gav svaret. Lys er dualistisk; det er både partikel og bølge. Det afhænger af omstændighederne, hvilken kvalitet der manifesterer sig. Islam fungerer på samme måde:

Vores første fingerpeg om dualismen er i Koranen, der faktisk er to bøger, den tidlige Mekka-Koran og den senere Medina-Koran.

Den dybere forståelse af Koranens logik kommer fra de mange selvmodsigelser, den indeholder. Overfladisk betragtet løser islam disse selvmodsigelser ved at falde tilbage på “abrogation”. Dette betyder, at senere vers overtrumfer de tidligere vers.

Men i betragtning af at Koranen af muslimer anses for at være Allahs perfekte ord, så er begge vers hellige og sande. Det senere vers er “bedre”, men det tidligere vers kan ikke være forkert, eftersom Allah er perfekt.

Dette er dualismens fundament.

Begge vers er “rigtige”. Begge sider af selvmodsigelsen er sande ifølge den dualistiske logik. Omstændighederne afgør, hvilke vers der skal anvendes.

For eksempel:

Koran (Mekka) 73:10 “Lyt med tålmodighed til, hvad de [vantro] siger, og forlad dem med værdighed.”

Fra tolerance bevæger vi os til den ultimative intolerance – ikke engang Universets Herre kan udholde de vantro:

Koran (Medina) 8:12 “Så talte jeres Herre til Sine engle og sagde: “Jeg er med jer. Giv styrke til de troende. Jeg vil plante rædsel i de vantros hjerter, hug hovederne af dem og også deres fingerspidser!”

Al vestlig logik er baseret på selvmodsigelsens lov – hvis to ting er selvmodsigende, så er mindst én af dem falsk. Men islamisk logik er dualistisk; to ting kan godt være selvmodsigende – og begge være sande.

Intet dualistisk system kan afgøres af ét svar. Det er forklaringen på, at argumenterne for, hvad der udgør ”sand” islam, fortsætter i det uendelige – uden udsigt til afklaring. Et enkelt rigtigt svar findes ikke.

Dualistiske systemer kan kun måles med statikstikker. Det er meningsløst at argumentere for, at den ene side af dualismen er sand. Analogt kan det anføres, at kvantemekanikker altid giver et statistisk svar til ethvert spørgsmål.

Som et eksempel på anvendelse af statistik kan vi se på spørgsmålet: hvad er ægte jihad? Er jihad den indre, spirituelle kamp eller er jihad lig med krig?

Lad os lede hos Bukhari (Hadith) efter svaret, eftersom han hele tiden taler om jihad.
Hos Bukhari drejer 97% af jihad-referencerne sig om krig, og 3% handler om den indre kamp.

Så det statistiske svar er, at jihad er 97% krig og 3% indre kamp. Er jihad krig? Ja – 97%. Er jihad indre kamp? Ja – 3%. Så, hvis du skriver en artikel, kan du fremføre begge dele. Men sandt at sige, så kan næsten ethvert argument om islam besvares med: alt af det ovenstående. Begge sider af dualismen passer.

FP: Hvorfor er der, efter din mening, så megen uvidenhed om politisk islams historie og doktrin?

BW: Lad os først se på, hvor uvidende vi er om politisk islams historie. Hvor mange kristne kan fortælle, hvordan Tyrkiet eller Egypten blev islamiske? Hvad skete der med De Syv Kirker i Asien, som omtales i Paulus’ breve? Find en jøde, der kan fortælle den jødiske historie om dhimmitude (andenklasses borgere, der tjener islam på slavevis). Hvilken europæer ved, at hvide kvinder var de mest værdifulde slaver i Mekka? Alle ved, hvor mange jøder Hitler dræbte, men find en vantro, der kan fortælle, hvor mange der er døde i jihad over de seneste 1400 år.

Vi er lige så uvidende om doktrinen islam.

En FBI-agent får to timers undervisning i islam, og det meste af det går ud, hvordan man undgår at fornærme imamen.

Vi kæmper i Irak. Hvem udnytter viden om den politiske og militære ideologi, når der skal planlægges strategi? Hvem kan finde en eneste rabbi eller præst, der har læst Koran, Sira og Hadith? Hvilken guvernør, senator, kongresmedlem eller militær leder demonstrerer viden om den politiske doktrin islam?

Prøv på et college at finde et tilgængeligt kursus om islamisk politisk doktrin og etik. De studerende bliver skolet i islamisk kunst, arkitektur, poesi, sufisme og en storslået historie, der ignorerer de uskyldige vantros lidelser. Studerende læser kommentarer om Koran og Hadith, men de læser ikke selve doktrinen.

FP: Hvorfor så denne uvidenhed?

BW: Lad os starte med begyndelsen. Da islam brød ud af Arabien og ind i en byzantinsk verden præget af opløsning, registrerede de vantro det som en arabisk invasion.

På samme vis var det tyrkere, der invaderede Østeuropa, og maurere, der invaderede Spanien. Vores lærde var sågar ude af stand til at sætte navn på indtrængerne.

Muhammad myrdede hver eneste intellektuelle eller kunstner, der modsatte sig ham.

Det var frygt, der gjorde, at hovedparten af medierne ikke gengav Muhammad-tegningerne, og ikke en eller anden indbildt følsomhed. Frygt er en fabelagtig basis for uvidenhed, men det er ikke nok til at forklare det hele.

Hvad skyldes den næsten psykotiske modvilje mod viden om islam? Udover frygt er det en erkendelse af, at politisk islam i den grad er os fremmed.

Lad os se på det etiske fundament for vores civilisation. Al vores politik og etik er baseret på en enhedsetik, der bedst kan formuleres i Den Gyldne Regel:

Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet.

Grundlaget for denne regel er anerkendelsen af, at vi på ét plan alle sammen er ens. Vi er ikke lige. Enhver sportskamp vil vise, at vi ikke har de samme evner. Men alle ønsker at blive behandlet som menneskelige væsener.

Især ønsker vi alle at være lige for loven og at blive behandlet som sociale ligemænd.

Med udgangspunkt i Den Gyldne Regel – menneskers ligeværd – har vi skabt demokrati, gjort en ende på slaveri, og vi behandler kvinder og mænd som politiske ligemænd. Så Den Gyldne Regel er en enhedsetik. Alle mennesker skal behandles ens.

Alle religioner har en eller anden version af Den Gyldne Regel – undtagen islam.

FP: Hvordan er islam forskellig i denne sammenhæng?

BW: Begrebet “menneskeligt væsen” giver ingen mening i islam. Der findes ingen “menneskehed”, kun dualismen mellem troende og vantro.

Se på de etiske udsagn, som de kan ses i Hadith. En muslim bør ikke lyve, snyde, dræbe eller stjæle fra andre muslimer. Men en muslim må godt lyve, bedrage eller dræbe en vantro, hvis det fremmer islams sag.

Der findes intet universelt etikbudskab i islam. Muslimer skal behandles på én måde og vantro på en anden. Det tætteste, islam kommer på et universelt etikbudskab, er, at hele verden skal underkaste sig islam.

Efter at Muhammad var blevet profet, behandlede han aldrig en vantro på samme måde som en muslim. Islam afviser Den Gyldne Regel.

For resten er den dualistiske etik basis for jihad. Det etiske system fremstiller den vantro som mindre end menneskelig, og derfor er det let at dræbe, skade eller bedrage den vantro.

Vantro har ofte undladt at leve op til Den Gyldne Regel, men vi bliver bedømt og fordømt ud fra den. Selvom det kikser for os, så er det vores ideal.

Der har været andre dualistiske kulturer. Ku Klux Klan kan nævnes. Men KKK er en simplistisk dualisme. KKK-medlemmerne hader alle sorte mennesker til alle tider; der er kun ét valg. Det er lige ud af landevejen og let at se.

Islams dualisme er mere bedragerisk og giver to valgmuligheder med hensyn til, hvordan man skal behandle den vantro. Den vantro kan blive behandlet pænt – på samme måde, som en landmand behandler sit kvæg godt.

Så islam kan være “pæn”, men den vantro er aldrig en “bror” eller en ven. Rent faktisk findes der 14 vers i Koranen, der er kategoriske – en muslim er aldrig ven med en vantro.

En muslim kan godt være “venlig”, men han er aldrig en rigtig ven. Og graden af, hvor meget en muslim virkelig er en sand ven, er samtidig graden af, hvor meget han ikke er muslim, men en hykler.

FP: Du nævnte tidligere, hvordan logik er et andet punkt, der er afgrundsforskelligt. Kan du sige noget mere om det?

BW: For at gentage, så er al videnskab baseret på modsigelsens lov. Hvis to ting modsiger hinanden, så må mindst én af dem være falsk.

Men inden for islamisk logik kan to modsigende udsagn godt være sande begge to. Islam anvender dualistisk logik, og vi anvender videnskabelig logik.

Eftersom islam har en dualistisk logik og dualistisk etik, forekommer det os fuldkommen fremmed.

Muslimer tænker anderledes end os, og de føler anderledes end os. Så vores aversion er baseret på frygt og en afvisning af islams etik og logik. Denne aversion forårsager, at vi undgår at lære om islam, så vi er uvidende og forbliver uvidende.

En anden grund til aversionen er erkendelsen af, at der ikke gives noget kompromis med dualistisk etik. Der findes ingen middelvej mellem enhedsetik og dualistisk etik.

Hvis du befinder dig i en handelstransaktion med én, der lyver og bedrager, er der ingen mulighed for at undgå at blive snydt. Uanset hvor flink, du er over for en svindler, så vil han udnytte det. Der gives intet kompromis med dualistisk etik.

Kort sagt – islamisk politik, etik og logik kan ikke være en del af vores civilisation. Islam assimilerer ikke, islam dominerer.

Det kan ikke lade sig gøre “at komme ud af det” med islam. Islams krav holder aldrig op, og kravene forventes imødekommet på islams betingelser: underkastelse.

Den sidste grund til vores aversion mod politisk islams historie er vores skam. Islam gjorde over en million europæere til slaver. Eftersom muslimer ikke kan gøres til slaver, var det hvide kristne, der var den tyrkiske sultans sexslaver. Det er noget, vi ikke ønsker at forholde os til.

Jøder ønsker ikke at erkende politisk islams historie, fordi de var dhimmier, andenklasses borgere eller halvslaver, ligesom de kristne.

Jøder holder af at genkalde sig, at de var rådgivere og læger for magtfulde muslimer, men uanset hvad jøden gjorde, eller hvilken position, han indtog, så var han stadig en dhimmi.

Der er intet kompromis imellem at være lige og at være dhimmi.

Hvorfor skulle en hindu ønske at blive mindet om skammen ved at være slave eller ødelæggelsen af deres templer og byer? Efter at hindu-håndværkere havde bygget Taj Mahal, lod den muslimske hersker deres højre hænder hugge af, så at de ikke kunne bygge noget så smukt til nogen anden. Suttee-praksis – at enken kaster sig selv på ægtemandens ligbål – opstod som svar på den voldtægt og brutalitet, islamisk jihad udøvede, da den fejede hen over det oldgamle Hindustan.

Sorte ønsker ikke at se det faktum i øjnene, at det var muslimer, der drev deres forfædre i Afrika sammen for at engros-sælge dem til den hvide slavehandler.

Araberen er afrikanerens virkelige herre. Sorte kan ikke acceptere den fælles binding, de deler med hvide: at både europæere og afrikanere var slaver under islam. Sorte holder af at bilde sig ind, at islam er deres modvægt mod hvid magt, ikke at islam har hersket over dem i 1400 år.

Dualistisk logik. Dualistisk etik. Frygt. Skam. Der findes intet kompromis. Disse er årsagerne til, at vi ikke ønsker at vide noget om islams politiske historie, doktriner eller etik.

FP: Så der findes ikke noget, vi kan kalde ikke-politisk islam?

BW: Ikke-politisk islam er religiøs islam. Religiøs islam er det, en muslim gør for at undgå helvede og komme i paradis. Der er Fem Søjler – bøn, velgørenhed over for muslimer, pilgrimsfærd til Mekka, faste og at erklære, at Muhammad er den sidste profet.

Men trilogien taler klart om doktrinen. Mindst 75% af Siraen (Muhammads liv) handler om jihad. Omkring 67% af Koranen skrevet i Mekka handler om de vantro eller politik. Af “Medina-Koranen” er 51% helliget de vantro. Cirka 20% af Bukharis Hadith handler om jihad og politik.

Religion er den mindste del af islams grundlæggende tekster.

Politisk islams berømteste dualisme er opdelingen af verden i troende, dar al Islam, og vantro, dar al harb. Hovedparten af trilogien drejer sig om behandlingen af de vantro, kafirs.

Selv helvede er politisk. Der er 146 referencer til helvede i Koranen. Kun 6% af dem, der er i helvede, er der på grund af moralske fejl – mord, tyveri osv.

De øvrige 94% er der for at have begået den intellektuelle synd at være uenige med Muhammad – altså en politisk forbrydelse. Følgelig er det islamiske helvede et fængsel for dem, der taler imod islam.

Muhammad prædikede sin religion i 13 år – og samlede kun 150 tilhængere. Men da han gik over til politik og krig, blev han inden for 10 år Arabiens første hersker med et gennemsnit på større voldsanvendelse hver 7. uge uafbrudt i 9 år.

Han fik ingen succes som religiøs leder, men som politisk leder.

Kort sagt, politisk islam definerer, hvordan de vantro skal behandles.

FP: Kan du kort redegøre for politisk islams historie?

BW: Politisk islams historie starter med Muhammads udvandring til Medina. Fra da af og lige siden har islams appel til verden altid haft den dualistiske mulighed enten at tilslutte sig en glorværdig religion eller blive genstand for politisk pres og vold.

Efter udvandringen til Medina blev islam voldelig, eftersom overtalelse ikke gav bonus. Jihad kom ind i verden.

Efter Muhammads død satte Abu Bakr, den første kalif, en stopper for potentielle frafaldnes teologiske argumenter for at forlade islam ved at gennemtrumfe den politiske handling, døden ved sværdet. Den anden kalif Umar igangsatte en eksplosion i de vantros verden.

Jihad ødelagde et kristent Mellemøsten og et kristent Nordafrika. Snart blev det persiske zoroastrianeres og hinduers skæbne at blive ofre for jihad.

Historien om politisk islam er ødelæggelsen af kristendom i Mellemøsten, Egypten, Tyrkiet og Nordafrika. Halvdelen af kristendommen gik tabt. Før islam var Nordafrika Europas sydlige del (en del af det romerske imperium). Ca. 60 millioner kristne blev slagtet under jihad-erobringer.

Halvdelen af den glorværdige hindu-civilisation blev udslettet, og 80 millioner hinduer blev dræbt.

De første vestlige buddhister var de grækere, der nedstammede fra Alexander den Stores hær i det, der nu hedder Afghanistan. Jihad udryddede al buddhisme langs med Silkevejen. Omkring 10 millioner buddhister døde. Erobringen af buddhisme er det praktiske resultat af pacifisme.

Zoroastria-troen blev elimineret i Persien. Jøder blev dhimmier overalt, hvor islam herskede. I Afrika er over 120 millioner kristne og animister døde i løbet af de seneste 1400 års jihad.

Omkring 270 millioner vantro er i løbet af de seneste 1400 år døde som ofre for politisk islam. Det er Jihads Tårer, som ingen skole underviser i.

FP: Hvordan har vores intellektuelle reageret på islam?

BW: Konfronteret med islams tænkning, etik og logik er grundlaget for al vantro tankegang brudt sammen. Vi har allerede nævnt, hvordan vores første intellektuelle ikke engang var i stand til at definere indtrængerne som muslimer. Vi har ingen metode til analyse af islam. Vi kan ikke blive enige om, hvad islam er, og vi har ingen viden om vores lidelser som ofre for 1400 års jihad.

Se på, hvordan kristne, jøder, sorte, intellektuelle og kunstnere har forholdt sig til islamisk doktrin og historie. I hvert eneste tilfælde har deres første indskydelser vist sig at være fejlagtige.

Kristne tror på, at “kærlighed besejrer alt”. Kærlighed besejrer ikke islam.

Kristne har svært ved at fatte, at islam er en politisk doktrin og ikke en religion.

Kristen tankegangs sekteriske natur gør, at den gennemsnitlige ikke-ortodokse kristne ikke har nogen viden om eller sympati for den ortodokse kristnes lidelser.

Jøderne har en teologi, der postulerer et enestående forhold mellem jøderne og universets skaber-gud. Men islam opfatter jøderne som aber, der har forvansket Det Gamle Testamente. Jøder ser ingen sammenhæng mellem islams politiske doktrin og Israel.

Sorte intellektuelle har baseret deres ideer på slave/offer-status, og hvor forkert det var af de hvide kristne at gøre dem til slaver. Islam har aldrig anerkendt noget som helst af den smerte og lidelse, den har forårsaget i sin 1400 år lange slavehandel i Afrika. Men sorte gør ikke noget forsøg på at få en undskyldning fra muslimer og er tavse, når islam er til stede. Hvorfor? Er det fordi, arabere er deres herrer?

Multikulturalismen er bankerot i forhold til islams krav om, at enhver civilisation skal underkaste sig.

Tolerancekulturen bryder sammen, når den står over for den dualistiske etiks hellige intolerance. Intellektuelle reagerer ved at ignorere fiaskoen.

Vores intellektuelle og kunstnere er blevet mishandlet i 1400 år. Vores intellektuelles psykologi er i virkeligheden det samme som den, man finder hos den mishandlede kone, det seksuelt mishandlede barn eller voldtægtsofferet.

Bemærk parallellerne mellem, hvordan mishandlingsofre og intellektuelle reagerer. Bemærk, hvordan vold har afstedkommet benægtelse.

Ofrene benægter, at mishandlingen fandt sted: Vores medier fortæller aldrig om hovedparten af jihad-angreb rundt om i verden. Vores intellektuelle taler ikke om den vold, der er knyttet til en politisk doktrin.

Mishandlerne bruger frygt til at kontrollere ofret: Hvad var grunden til, at aviserne ikke ville trykke Muhammad-tegningerne? Salman Rushdie er stadig ’dødsdømt’ for sin roman. Hvilken ’progressiv’ kunstner frembringer noget kunstnerisk udtryk om islam?

Frygt styrer vores intellektuelle og kunstnere.

Ofrene finder måder at bebrejde sig selv: Angrebene 11. september 2001 var vores egen skyld. Hvis vi gør os umage, vil muslimer opføre sig venligere. Vi skal indrette os efter deres behov.

Ofret bliver ydmyget: Hvide mennesker ønsker ikke at tale om, hvordan deres forfædre blev gjort til slaver af islam. Ingen ønsker at bekende sig som ofre for jihad. Hvorfor vil vi ikke tale om vore forfædres lidelser? Hvorfor råber vi ikke op om kulturers og folkeslags undergang? Vi skammer os for meget til at tage os af det.

Ofret føler sig hjælpeløs: “Hvad skal vi gøre?” ”Vi kan ikke dræbe 1,3 mia. mennesker.”

Ingen har nogen forståelse eller optimisme. Ingen har en idé om, hvad man skal prøve. Den eneste plan er at ”være venligere.”

Ofret vender vreden mod sig selv: Hvad er det største stridspunkt i dagens politik? Irak.
Og hvad handler Irak egentlig om? Politisk islam. Internettet har en video om, hvordan CIA og Bush planlagde og udførte 11. september. Kulturelt selvhad er vores intellektuelles og kunstneres slagord.

Vi hader os selv, fordi vi er mentalt ødelagte og mishandlede. Vores intellektuelle og kunstnere har reageret på jihad-mishandling på samme måde som seksuelt misbrugte børn eller voldtægtsofre ville reagere.

Vi er intellektuelt syge og har tabt evnen til at tænke klart. Vi vil ikke forholde os til vores benægtelser.

FP: Prøv at opsummere, hvorfor det er så vigtigt, at vi lærer doktrinen politisk islam at kende.

BW: Politisk islam har udryddet hver eneste kultur, den har invaderet eller er indvandret i. Den totale udryddelsestid tager århundreder, men når først islam dominerer, er løbet kørt.

Værtskulturen forsvinder og uddør.

Vi bliver nødt til at lære den politiske doktrin islam at kende for at overleve. Doktrinen siger meget klart, at enhver form for magt og overtalelse kan og skal anvendes for at besejre os.

Islam er selverklæret fjende af alle vantro. Den fremragende kinesiske krigsfilosof, Sun Tsu, havde et valgsprog – kend din fjende. Vi må lære fjendens doktrin at kende – ellers bliver vi udryddet.

Sagt på en anden måde: hvis ikke vi lærer doktrinen politisk islam at kende, vil vores civilisation blive udryddet på samme måde som Egyptens koptiske civilisation blev udryddet.

Eftersom vantro må lære doktrinen politisk islam at kende for at overleve, har CSPI skrevet alle sine bøger på simpelt engelsk. Vores bøger er videnskabelige, men lette at læse. F.eks. kan enhver, der kan læse en avis, tage ”A Simple Koran” og læse og forstå den. Den er ikke forsimplet, og den indeholder hvert eneste ord fra originalen.

Ikke alene er sproget simpelt, men logik er anvendt for at sortere og kategorisere. Kontekst og kronologi er genskabt. Resultatet er en Koran, der er en fortællende historie, der slutter i triumf over sejren over alle Allahs fjender.

Alle vores bøger og filosofi kan findes på vores hjemmeside.

Islam erklærer, at vi er Allahs fjender. Hvis ikke vi lærer den politiske doktrin islam at kende, vil det gå os ligesom islams første ofre – de tolerante, polyteistiske arabere i Saudiarabien, der blev til nutidens Wahabister (en meget streng retning inden for islam), den mest intolerante kultur på kloden.”