Der kommer hele tiden modstridende meldinger om Muhammedkrisens konsekvens for eksporten og vores omdømme, som jeg har skrevet om før. Har krisen gavnet os eller har den skadet os? Allerede i juli skrev Jyllands-Posten:
Danmark fik en bølge af sympati i den vestlige presse, da Muhammedkrisen kulminerede i begyndelsen af februar, og der var langt mellem de kritiske kommentarer, som forsøgte at placere hovedansvaret for konflikten på dansk side.
Det viser en række indberetninger fra de danske ambassader til Udenrigsministeriet, som Morgenavisen Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.
Og videre:
Den pro-danske stemning blev endnu mere udbredt efter angrebene på danske ambassader i den islamiske verden, selv i Sverige, hvor dele af pressen indtil da havde været kritisk.
»Den muslimske reaktion på tegningerne blev så voldsom, at det skabte sympati for Danmark. De første internationale artikler indeholdt en spændende og nuanceret debat om ytringsfrihed kontra religiøse hensyn, men efter de hysteriske ambassaderaids og flagafbrændinger, kom vi til at stå som det lille land, der forsvarede ytringsfriheden. Man skal ikke være blind for, at David- og Goliath-effekten var til stor gavn for vores image,« siger Jess Myrthu, seniorpartner i Jøp, Ove og Myrthu.
Og eksporten, hvad med den? TV2 skrev den 12.06.06 om en analyse fortaget af Institut for Konjunkturanalyse:
Muhammed-krise har gavnet dansk eksport
Der er fuld damp på kedlerne hos de danske eksportvirksomheder, som har besvær med at tilfredsstille efterspørgslen
Det skyldes ifølge analyseinstituttet blandt andet positive eftervirkninger af Muhammed-krisen.
- Man har fået fornemmelsen af, at hele verden uden for Danmark bestod af muslimer, men den relativt uinteressante tilbagegang, vi har mærket i arabiske lande er langt opvejet af vores anseelse i på de vigtige markeder i resten af verden. Vi er blevet sat på dagsordenen, siger Jørn Thulstrup fra Institut for Konjunkturanalyse.
Det er især i Tyskland og USA, at efterspørgslen på danske varer er vokset, hvilket har trukket forventningerne til eksportfremtiden i vejret.
Så hvad skal man så mene om dagen melding fra DRs teksttv? Jeg tror, jeg mener, at der er nogen, der politiserer. Jeg har ikke fidus til disse oplysninger, – dertil er de for unuancerede. Vi får ingen information om, hvorvidt de mange køb dansk kampagner på nettet har gavnet Arla på andre markeder. De har haft nedgang i salget til Mellemøsten, men har de også tabt samlet set? Fra DRs teksttv:

Og Arlas omdømme? Og eksporttabet til Mellemøsten? De har fortjent det. Fra TV2s hjemmeside:
Arla eksporterer til Israel, men bekræfter, at de rutinemæssigt skriver under på krav om ikke at transportere via israelske havne eller bruge israelske råvarer i forbindelse med eksport til mellemøstlige markeder.
Og så var der jo lige deres skandaløse annoncekampagne i de arabiske medier. Her er, hvad det antisemitiske Arla indrykkede forskellige aviser:
Arla Foods tager afstand fra tegningerne
Udtalelse fra Arla Foods
I Arla Foods føler vi, at det er vores pligt at videregive vores holdning til jer i forhold til de uheldige begivenheder, som fandt sted for få måneder siden. Vi henvender os ligeså til konferencen for International Støtte til Profeten, der finder sted i Bahrain den 22. – 23. marts 2006 for at forklare, hvor vi står.
Arla Foods tager afstand fra Jyllands-Postens handling, da avisen valgte at offentliggøre karikaturtegninger af profeten Muhammed, og vi deler ikke avisens bevæggrunde for offentliggørelsen.
Med en 40 år lang historie i Mellemøsten som en aktiv og integreret del af samfundet, forstår vi, at I føler jer krænket. Vores tilstedeværelse i regionen har givet os en viden om jeres kultur, værdier og om jeres religion islam. Den forståelse har været grundlaget for, at vi gennem mange år har kunnet tilbyde gode produkter af høj kvalitet og med den smag I efterspørger. Vi har opbygget brands som Lurpak, Puck, The Three Cows og Dano, gennem jeres tillid til vores produkter. Derfor forstår og respekterer vi jeres reaktion, der har ledt til boykot af vores produkter ovenpå denne uansvarlige og ulykkelige hændelse.
Vi vil også benytte lejligheden til at give jer vigtige oplysninger om vores virksomhed. Arla er en dansk-svensk andelsvirksomhed, som er ejet af landmændene. Vores virksomhed i Mellemøsten har investorer og forretningspartnere fra den arabiske verden. Arla har omkring 1,000 muslimer ansat i den arabiske og islamiske verden samt mere end 250 muslimer i Europa. De har alle følt sig krænket af disse tegninger. Arlas forretning i Mellemøsten er ramt ikke på grund af egne handlinger men på grund af andres handlinger.
Ærede borgere, de år vi har haft i jeres verden har lært os at retfærdighed og tolerance er fundamentale værdier i islam. Vi vil samarbejde med islamiske organisationer for at finde en løsning på boykotten af Arlas produkter. Vi beder jer blot om at tænke over dette og at I forhåbentlig vil genoverveje jeres holdning til vores virksomhed.
Nu ved I mere om hvem vi er, hvordan vi tænker og hvad vi mener. Vi lader resten være op til Jer.
Arla Foods
Kilde: Arla Foods
I øvrigt solgte Arla udmærket i bla. Saudi Arabien under Muhammedkrisen, selvom der dog var en nedgang i salget. Det “glemte” de bare at fortælle os, da det hele stod på. Fra dr.dk/Nyheder:
De tomme hylder var konkurrenterne klar til at fylde ud med mejeriprodukter, som de fik produceret hos Arla.
Varerne blev så solgt videre med logoerne fra de supermarkedskæder og konkurrenter, som Arla producerede til, på. Det er en ret almindelig procedure, som også foregår i Danmark. Det særlige i det her tilfælde var bare, at folk troede, at dansk mælk blev boykottet og samtidig blev det solgt i litervis.
Kort efter boykotten var mejeriet i Riyadh oppe i fulde omdrejninger igen.
Arlas pressechef Louis Honoré bekræfter, at firmaet tidligt i forløbet fik ekstra bestillinger fra både konkurrenter og supermarkedskæder, som Arla i forvejen producerede for.
- Produktionen har været ganske omfattende, konstaterer han i bladet Samvirke.
Arla kunne jo tage at gøre som Bornholms Andelsmejeri i Klemensker. De har nemlig opgivet at eksportere til Mellemøsten.
Det handler om at kunne se sig selv i spejlet om morgenen. Jeg vil ikke bedømmes på, hvad en eller anden dansk avis skriver, jeg vil bedømmes på mine produkter og den service, jeg yder. Vi har ingen intentioner om at genoptage handelen og har sagt nej til dem, der har henvendt sig, siger Per Olesen.
Læs mere her og her. Hodjas blog er også aktuel med en spændende post. Og husk nu endelig at købe produkter fra St. Clemens:



Ja det er virkelig interessant, det du skriver, hvornår får vi de endelige eksporttal, som kan sammenlignes fra år til år? En anden sjov ting er ARLAS etiske grundlag, som står på deres hjemmeside. Jeg prøvede under muhammedkrisen at spørge dem om deres egen etiske politik, men fik aldrig noget ordentligt svar. De er virkelig hyklere, men hvad kan man forvente med den omsætning?
Ja, hykleriet stortrives i Arla. De deltager i aktiviteter, der skader Israel og roser Mellemøsten for tolerance og retfærdighed. Hvorfor sælger de ikke bare det elendige mejeri? Det er rent faktisk bare det ene mejeri, det hele drejer sig om. De kan jo købet noget nyt et andet sted i verden. Ét eneste åndsvagt fetamejeri…
Alternativer:
http://hodja.wordpress.com/2006/03/28/allah-alternativer/
Hodja, Kvinder for Frihed har opdateret listen, siden du satte den ind på din blog:
Link: http://www.kvinderforfrihed.dk/ARLA.htm
Tak for tippet.
mmm.. nice design, I must say..
Interesting comments..
The information I found here was rather helpful. Thank you for this.
Luogo molto buon:) Buona fortuna!
Interessieren. SEHR interessant!
Danke, tette.
Ich besichtige deinen Aufstellungsort wieder bald fur sicheres!
luogo interessante, soddisfare interessante, buon!
Nice site you have!
Thank you!