Det euforiserende stof khat vælter ind i Danmark i tonvis hver dag og det frustrerer politiet, fordi straffen for indsmuglingen er meget lav. Det skriver Urban i dag i følge Jyllands-Posten.

Det kommer med fly fra Mogadishu i Somalia til Amsterdam i Holland og videre til Danmark i små lastbiler og varevogne. Smugleriet af det ulovlige khat over den danske grænse er meget organiseret.
»Handlen sidder på forskellige klaner i landet og er professionel, som var det hårde stoffer, de smuglede,« siger vicekriminalkommisær Peter Baum, der er leder af Politi- og Toldgruppen i Padborg.
Her fører man målrettede aktioner, og det fik sidste år mængden af beslaglagt khat til at stige til 3,5 tons, tre gange så meget som i 2005. Bare i januar i år har politiet fået fat i 942 kg khat.
»Men det er kun toppen af isbjerget. Efterretninger lyder, at der kommer mellem et og to ton over grænsen hver dag,« siger Peter Baum.
Problemet med somaliske narkomaner i Danmark er meget stort. Khat-blade er et euforiserende stof med omtrent samme virkning som amfetamin og kokain. Lige som andre stoffer fører khat til både fysisk og psykisk afhængighed og man tvinges til at lade khat-misbruget få prioritet over alt andet i sin hverdag. Sine egne sagesløse børn for eksempel. Eller hele hjemmet. Hjemløsheden blandt somaliere stiger år for år. Hver tiende hjemløse i København er en somalier på stoffer. Politiken skrev i marts 2005 (sekundær klide, EkstraBladet):
»Der er en udvikling i gang, der bør stoppes nu, ellers får vi et kæmpe socialt problem«, siger Mohamed Gelle, der er projektleder i Dansk Flygtningehjælp.
Ud af de ca. 17.000 somaliere, der bor i Danmark, anslår Mohamed Gelle, der selv er somalier, at 40 pct. tygger khat.
Og tallet er i vækst, specielt blandt de unge.
Det udbredte stofmisbrug er Sundhedsstyrelsen bekendt med, ligesom man kan se det på statistikkerne over somaliernes erhvervsdeltagelse. Det har fået mange til at nedlægge påstand om racisme, fordi de har ment, somaliernes hudfarve havde noget at gøre med, at de ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet. Somalierne sidder nemlig suverænt på den danske bundrekord og har gjort det i årevis. Den eneste ændring, man ser i skemaet her, er stramninger i aktiveringsloven:

Men Sundhedsstyrelsen har ikke noget imod, at man beskyder danskerne for racisme på et falsk grundlag. Styrelsen mener, at man skal holde arbejdet med forebyggelse af khatmisbrug ude af offentligheden. Her er hvad Sundhedsstyrelsen sagde på en nordisk khat-konference i Sundhedsstyrelsen:
“Den brede offentlighed behøver ikke kende til alle kulturelle problemer i diverse grupper, da det kan bestyrke visse fordomme.”
Javel. Men det er jo ikke en fordom, det er en kendsgerning? Er det blevet god tone blandt kulturradikale at vidne falsk imod sin næste? For det er, hvad man gør, når man ikke fortæller, at dansk diskrimination ikke har noget med somaliernes marginalisering at gøre. Den er helt og holdent deres eget valg. Selv somalierne advarer imod at ignorere problemet. Fra tv2s hjemmeside:
Både somaliske foreninger, mange somaliske kvinder og danske socialarbejdere advarer mod at ignorere de store mængder khat i Danmark.
“Det er et kæmpemæssigt socialt problem. Tusindvis af somaliske mænd sidder uvirksomme hen og tygger på de her blade. Dermed kan de hverken passe et job, lære dansk eller tage sig af deres familie”, siger Steen Christensen, han har i mange år har arbejdet med aktivering af somaliere i Odense Kommune.
Khat går stadig for at være et “let” narkotikum. Sandheden er, at det er dybt invaliderende. Mange vil være syge på livstid selv efter afvænning med alvorlige indre kroniske organskader. Problemet er fuldstændigt identisk i Norge. Denne artikel hedder: Hver anden somalier tygger Khat. Her siger Jan Bøhler fra det norske Arbejderpartiet om indsatsen i Norge:
Det ville blitt ramaskrik hvis vi hadde lukket øynene for et slikt problem i et etnisk norsk miljø.
Samme ansvarsforflygtigelse fra humanitærpopulisterne i Norge, som er dem, der har villet denne her multikulturelle indvandring. De skylder os at rydde op i det kaos, de har lavet. Vi andre er ikke forpligtet til andet end at tolerere lovlydige indvandrere. Vi er derimod ikke forpligtet til at finde os i sådan noget her.
Humanitærpopulisternes narkoman-import bør bringes til ophør på den ene eller den anden måde. Ud over at være narkomaner, er somalierene definitorisk også kriminelle i og med at stofmisbrug er forbudt. Oven i kommer så den kriminalitet der følger, når man skal skaffe penge til stoffer hver dag. I den norske artikel står der 700 (norske) kr. om dagen.
Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at humanitærpopulisterne tørrer denne type problemer af på det danske samfund. Tænk, hvis det var hver anden dansker og hver anden nordmand, der var narkoman - ude af stand til at tage en uddannelse og ude af stand til at arbejde. Med utilpassede børn, der gik på gaden for lud og koldt vand. Vi har ret til at kræve, at der bliver gjort noget effektivt for at sætte skik på de her afrikanere. Det er meget, meget forkert, at man misbruger os på denne her måde…


Og hvad er der sket siden 2007 med hensyn til at tage fat på problemet ?
“Den brede offentlighed behøver ikke kende til alle kulturelle problemer i diverse grupper, da det kan bestyrke visse fordomme.”
Det er, hvad der er sket: intet.