Fra TV2s hjemmeside:
De blev bundet til et træ og stenet til døde af vrede familiemedlemmer. Deres forbrydelse var at være forelskede.
Pakistansk politi kunne i dag oplyse om det makabre æresdrab i landsbyen Donga Bonga i provinsen Punjab, der kostede både manden og kvinden livet. De var begge godt 40 år gamle.
“Det var et tilfælde af æresdrab, og vi har anholdt kvindens to brødre,” siger den lokale politichef.
Ifølge politichefen var kvindens familie rasende, fordi hun havde et forhold til en mand, der boede i den samme landsby, og familiens medlemmer planlagde drabet sammen med andre slægtninge.
“Vi så dem sove sammen, og vi kunne ikke klare denne umoralske handling og besluttede at straffe den,” siger den ene af kvindens brødre under afhøringen hos politiet.
Politiet kom for sent
I et hus fandt de parret, som med et reb om halsen blev ført til et træ og bundet, hvorefter familiemedlemmer gik gang med at stene dem og smadre deres hoveder med mursten. Flere landsbybeboere hørte manden og kvindens skrig. De forsøgte at alarmere politiet, som først nåede frem, da de begge var døde.
Politiet eftersøger fortsat flere medlemmer af familien.
Omkring 4000 mennesker, langt størstedelen kvinder, myrdes hvert år i de dybt konservative pakistanske landområder, angiveligt for at forsvare familiens ære. I 2005 vedtog regeringen en lov, der gør det muligt at idømme dødsstraf ved æresdrab.
Skrev tv2 virkelig “konservative”? Konservative??!
Pakistan betyder “de renes land”. Det er islamisk renhed, der hentydes til. Her er man ikke vantro eller uren. Og pakistanerne gør meget for at holde hinanden på dydens smalle sti. Fredens religion udmøntet sådan her i praksis. Amnesty International skriver på sin danske hjemmeside om forholdene dernede:
Pakistans kvinder ofre for øget vold
Udsendt d. 17. april 2002
Den pakistanske regering lever ikke op til sit ansvar for at beskytte kvinder mod den stigende vold, både i hjemmet, i lokalsamfundet og under varetægtsfængsling. Det siger Amnesty International i en ny rapport der offentliggøres i dag.
I Amnesty Internationals rapport om kvinder i Pakistan beskrives tilfælde af overgreb og retssystemets utilstrækkelighed. Endelig opfordres den pakistanske regering til at tage initiativ til at ændre på situationen.
“Vold mod kvinder i hjemmet, herunder fysiske overgreb, voldtægt, overfald med syre, afbrænding og mord, er udbredt i Pakistan. Få kvinder indgiver officielle anmeldelser, og de der gør, bliver oftest afvist og sendt tilbage til deres voldelige mænd,” siger pressechef i Amnesty International, Stig Nielsen. Kvinder behandles ikke som værende lige for loven, og domsafsigelser afspejler ofte den enkelte dommers kønschauvinisme.
Særligt udsatte er fattige kvinder, kvinder fra religiøse mindretal, og kvindelige tvangsarbejdere. Overfald med syre er et stadig mere forekommende fænomen. Brændemærker efter syre slår sædvanligvis ikke offeret ihjel, men efterlader hende med forfærdelige ar og lidelser, der ødelægger hendes selvopfattelse og afskrækker kvinden fra at bevæge sig udenfor hjemmets fire vægge. Regeringen har ikke taget tiltag til at straffe gerningsmændene.
Der er stadig rapporter om tvangsægteskaber af unge piger, og selvom slaveri er ulovligt i Pakistan bliver der fortsat handlet med piger og kvinder for at løse konflikter eller for at indløse gæld. Rapporten dokumenterer åbenlys handel med piger og kvinder på markedspladser i underudviklede områder, i f.eks. dele af Balochistan.
Pakistan er både oprindelses- og transitland for handel med og transport af kvinder til husligt arbejde, tvangsægteskaber og prostitution. Denne form for slaveri er organiseret af kriminelle netværk, der strækker sig over hele Sydøstasien. Nogle kvinder dræbes når de nægter at prostituere sig.
Æresdrab rapporteres fortsat dagligt. På de øverste politiske og juridiske niveauer anerkendes det, at æresdrab er mord. Alligevel er der ikke blevet gjort noget for at forhindre dem.
En bekymrende ny tendens er fremkomsten af såkaldte “falske” æresdrab. Der tegner sig et mønster, hvor mænd, udelukkende for økonomisk vinding, anklager deres koner for at være dem utro med rige mænd. Konen erklæres så “kari” (der betyder “sort kvinde” eller “en der bringer skam”) og dræbes. Derpå tvinges den mistænkte, rige mand så til at betale ægtemanden erstatning for at blive “benådet”.
Fysisk vold mod kvinder i politiets varetægt er fortsat et stort problem i Pakistan. På trods af løfter om politireformer, fortsætter politiet med at bruge tortur til at true, chikanere og ydmyge arrestanter, for at afpresse penge eller oplysninger. Voldtægt i politiets varetægt er også hyppigt forekommende.
“Det skulle ikke være svært for den pakistanke regering at leve op til Amnesty Internationals anbefalinger. Anbefalingerne lægger ikke op til at der skal investeres flere ressourcer; derimod kræves der politisk vilje og en beslutsomhed om, at vold mod kvinder er utilladelig og ikke mere må finde sted”, siger Stig Nielsen.
Seneste kommentarer